Du kender det. Du er ude med vennerne, stemningen er god, og der bliver skålet. Men i stedet for at nyde øjeblikket, er alle opslugte af deres telefoner.

Fænomenet kaldes Phubbing, og det vil Heineken nu gøre noget ved med deres nye mobilcover. Heineken The Flipper er nemlig udstyret med AI og en lille robotarm, der automatisk vender din telefon med skærmen nedad, når den registrerer lyden af skål.

Opfindelsen er Heinekens seneste skud på stammen i kampen for at fremme ægte, sociale interaktioner, og den følger op på sidste års The Boring Phone.

I forbindelse med afsløringen af The Flipper, opfordrer Heineken folk til at være mere opmærksomme på deres digitale vaner og huske at nyde de øjeblikke, hvor vi er sammen med andre. For som de siger, handler livet om mere end bare likes og notifikationer. Det handler om de ægte forbindelser, vi skaber med hinanden.

Det handler selvfølgelig også om at sælge flere produkter, som i Heinekens tilfælde er øl.


Se andre seje sager om: