Så er der ny ammunition til samlingen af fede dykkerure, for det nye Omega Seamaster Diver 300M i Bronze Gold oser af kvalitet – og det er jo modellen, som James Bond havde på armen i “No Time To Die”.
Her får du Omegas eget metalmiks med lidt bronze og hele 37,5% guld, og der er guld-farvede visere og markeringer på den sorte skive, mens de burgundy-lilla detaljer giver looket lidt ekstra kant
Ellers er det klassisk Seamaster med en 42 mm. urkasse og 300 meter vandtæthed. Selvfølgelig med Omegas eget automatik-værk og ingen datofunktionen. Du kan vælge mellem en sort gummirem eller en Bronze Gold mesh-lænke, der virkelig sætter prikken over i’et.
Prisen lander så også på knap en kvart million kroner, men det ligner en sikker investering.

Se andre seje sager om: Armbåndsure, Omega