Der er da ikke noget i vejen med at vikle elastikker om fingrene og sende dem afsted efter en kammerat, men det er alligevel mere liret at affyre ammunitionen fra en MP5 maskinpistol eller fra James Bonds favoritpistol – nemlig en Walther PPK.
Og det kan du med Elastic Precision.
Her får du håndlavede håndvåben af træ, og så kan det jo godt være, at du i bund og grund selv er i stand til at bikse noget lignende sammen, men her får du et færdigt produkt, så du bare skal lade våbnet, tage sigte og affyre elastikkerne. Det er nemt og ret underholdende.