Det er ret fedt, at du kan tage et par briller på og så have en kæmpe skærm lige foran øjnene med indhold fra din mobil, computer, tablet eller konsol.
Og nu er XREAL på banen med nye og forbedrede AR-briller.
De nye modeller i Series One, som indtil videre består af XREAL One og XREAL Pro, giver dig mulighed for at se film, spille spil og opleve augmented reality på en helt ny måde. En af de fedeste features er det nye X1-chip, der muliggør “spatial computing”.
Det betyder, at brillerne forstår omgivelserne og kan tilpasse det, du ser, i realtid. Og glem alt om irriterende adaptere, for de nye briller kan kobles til stort set alt med USB-C, så du nemt kan forbinde din telefon, computer eller håndholdte spillekonsol.
Begge modeller viser knivskarpt 1080p i hvert øje, og her har standardmodellen XREAL One et synsfelt på 50 grader, mens Pro-modellen giver dig 57 grader. Du kan også købe et 12 megapixel kamera, der optager video i 1080p og 60fps. Xreal planlægger endda at give kameraet “computervision”, så det kan genkende objekter i dit synsfelt!
Xreal One lander i butikkerne denne måned til ca. 550 euro (4.100 kr.), mens Xreal One Pro kommer i januar 2025 til ca. 650 euro (4.850 kr.).
Tjek videoen herunder for at se de nye AR-briller i aktion!
Se andre seje sager om: Augmented Reality