For nogle år siden slog Ømands dørene op for en restaurant med fuld fokus på bacon, for her bugner menukortet med sprøde retter af grisens bedste råvare.
Og nu præsenterer Ømands en ret vild bacon-oplevelse.
Det løber af stablen lørdag d. 16. november 2024 fra kl. 16:30 til 24:00, hvor de heldige gæster bliver forkælet med et overflødighedshorn bestående af 14 specielle retter med bacon suppleret med 24 specialøl. Du ved, bacon og øl er bare et pokkers godt miks.
Du skal så være lidt hurtig til at få booket, for der er kun 24 pladser til det eksklusive event, og du kan sikre din billet LIGE HER.
Og lad os da lige få mundvandet til at flyde ved at kigge på menuen. Den består af:
Skumfidus med karamelbacon / Baconista som slider / Tatar à la Cold Hand Winery med sprød bacon / Philly Cheese Steak med hårdt modnet bacon / Hot Dog Special med blødstegt bacon / Svampecreme med rosmarinbacon / Jomfruhummer og bisque med pebermixbacon / Gedeost med vildsvinebacon modnet på ben / Røget cheddar med canadian bacon / Luftige oksekugler med fennikelbacon / Luftige kyllingekugler med timutbacon / Karamelliseret gulerod med bacontern / Luftige pandekager med appelsinbacon.
Det lyder da mega lækkert, og hvis du er bacon-elsker, er det jo præcis sådan noget, du skal forkæle dig selv med.
Se andre seje sager om: Bacon