LG har rodet med transparente skærme i mange år, men nu er de endelig ved at være klar til at skyde teknologien ud til os almindelige forbrugere.

De har nemlig netop lanceret et vanvittigt lækkert OLED-TV kaldet LG Signature OLED T, og du kan se, hvordan det virker i videoen herunder.

OLED-TV'et er på 77 tommer med 4K-opløsning, og du kan både vælge at bruge det i gennemsigtig tilstand eller med sort baggrund, så det virker præcis som et almindeligt TV, men det ser altså ret blæret ud med pauseskærmene. Især akvariet spiller bare.

Udover det gennemsigtige trick, har LG desuden udstyret det med trådløs overførsel af lyd og billede til skærmen, mens der også er et tilhørende TV-møbel, der står pænt skarpt.

LG oplyser, at Signature OLED T er på markedet i USA, og i løbet af 2025 vil de åbne for bestillinger i en række andre lande.

Det er endnu uvist, om det inkluderer Danmark, men så skal du bare lige vide, at prisen i USA er 60.000 dollars, hvilket svarer til omkring 435.000 danske kroner.


Se andre seje sager om: ,