Der er utallige eksempler på, hvordan den gamle Defender virkelig kunne blive bøffet op og stå rigtigt godt, men det kan den nye version nu også, for Chelsea Truck Company har gjort den nye Land Rover Defender ondere.
Chelsea Truck Company kalder den selv for Prototype X, og indtil videre findes der altså kun dette ene eksemplar, men hvis den bliver populær nok, laver de sikkert nogle flere.
Her har en Land Rover Defender 900 nemlig fået helt nyt bodykit med kulfiber, smallere forlygter, tagvinge og nye fælge, mens motoren er en turbofodret rækkesekser på 3,0 liter med 400 hestekræfter. Og det ser ret sejt ud.
Nej, der er ingen elektrificering her.
Se andre seje sager om: Land Rover, Land Rover Defender