Det kan dine venner og kone selvfølgelig i forvejen, men det er jo godt at se, at de moderne smartphones er ved at komme op i gear.
Det er forskere på Stanford Medicine og University of Toronto, der har udført et forsøg, hvor de gav 18 voksne forsøgspersoner en dosis alkohol i forhold til deres kropsvægt, og så brugte de en smartphone til at optage forskellige sætninger før, under og efter indtagelsen af alkohol.
Herefter blev optagelserne af deres stemmer analyseret og sammenholdt med promillen i blodet. Her var resultatet, at stemmeanalysen ramte indenfor 98% af den faktiske promille, hvilket må siges at være pænt præcist.
Nu er det jo bare et spørgsmål om tid, før der begynder at komme apps, der kan det samme, så din smartphone kan bruges som et meget præcist alkometer.