Sony kører lige nu en kampagne, hvor du kan spare en god luns på en PlayStation 5, og den løber til og med på søndag d. 27. august. Det kan du se mere om LIGE HER.
Det er altså en god mulighed for at snuppe en PS5 til billige penge, og nu er Sony faktisk klar med endnu mere lir til din gaming.
For tre måneder siden fremviste de nemlig deres koncept kaldet Project Q, der er en håndholdt makker til din PS5, og nu har de lige afsløret den officielle produktionsmodel.
Nu hedder den så PlayStation Portal, og enheden er udstyret med en 8 tommer touchskærm med 1080p-opløsning og 60 FPS, som du kan forbinde trådløst via WiFi til din PS5 og så spille præcis de samme spil. Her får du så controllere magen til dem, du bruger på konsollen, så oplevelsen er den samme. Bare mere mobil.
PlayStation Portal kommer på markedet senere i år, og den kommer til at koste 220 euro, som svarer til sådan cirkus 1.650 danske kroner.
I videoen herunder kan du se en af de første hands-on-videoer med den nye bærbare spillemaskine.
Se andre seje sager om: PlayStation, Sony