Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det er lige meget, om du bare fikser småting derhjemme eller roder med store projekter på byggepladsen. Det gælder om at passe på fødderne.

Derfor er der brug for et par solide sikkerhedssko, og nu er Brynje klar med den nye 900-serie, der både er stærk, let og fleksibel, så du er godt beskyttet og samtidig komfortabelt kørende.

Og så er de faktisk også ret skarpe at se på.

Her i artiklen kigger vi nærmere på Brynje 900, og først får du lige en video af dem på arbejdspladsen. Jaja, så meget hopper du nok ikke rundt, men sikkerhedsskoene er i hvert fald ingen begrænsning for din fleksibilitet.

SE MERE HER

Letvægter med panser

Jeg kan stadig huske, da jeg tilbage i starten af 90'erne trådte på et søm, mens jeg arbejdede som arbejdsdreng på en byggeplads i Nordjylland. Sømmet gik hele vejen gennem foden, og det var pænt ubehageligt.

Men sådan går det, når man render rundt i kondisko på arbejde.

Heldigvis er der sket en rasende masse i udviklingen af sikkerhedssko til at undgå arbejdsulykker, og den nye Brynje 900-serie er toppen af poppen med en ekstra stærk snude og sål med mønster til at sikre, at du står ordentligt fast.

Og beskytte mod søm og andre faretruende elementer, selvfølgelig.

Sikkerhedsskoene er altså pansrede til at passe på fødderne, og derfor er jeg faktisk også virkelig imponeret over, hvor lette de er. De vejer jo nærmest ingenting, og medmindre du er kender, ville du ikke sådan lige spotte dem som værende sikkerhedssko.

Men det er de altså, og når du i gennemsnit vader over 2,5 millioner skridt på arbejde, er den reducerede vægt virkelig noget der batter. Det svarer faktisk til, at du skal løfte 250.000 kilo mindre om året, og det er alligevel en sjat.

SE MERE HER

Brynje

Komfortable som ganske almindelige sneakers

Det lette design er virkelig noget, du mærker i hverdagen. Du bliver altså ikke begrænset i dine bevægelser.

Det er faktisk lige det modsatte.

De er nemlig præcis lige så komfortable som kondisko – bare meget mere sikre – og det skyldes brug af flere snedige teknologier til at banke komforten helt i top.

Udover den lave vægt, er Brynje 900-serien nemlig ekstremt fleksible, som får dem til at sidde helt perfekt og tilpasse sig efter dine gøremål. Det er lækkert med den skridsikre og stødabsorberende gummisål, der giver en smule bounce-effekt, for så føler du nærmest, at du bliver båret frem, og det bliver bare forstærket af den lækre indlægssål, der samtidig er åndbar.

Du ved, sådan et par fødder kan godt blive lidt fugtige og møre efter en lang arbejdsdag, men her er der masser af ventilation i både sål og selve stoffet, så sveden trods alt bliver holdt på et minimum.

Det bliver dine kolleger glade for.

Så gør det jo heller ikke noget, at designet minder mere om et par sneakers end et par sikkerhedssko, for så har du ikke travlt med at få dem af, når du har fri.

Og så må jeg lige slå et slag for snørebåndene. Eller, mere manglen på samme, for jeg har rendt rundt i Brynjes model kaldet Phoenix, og den er udstyret med et BOA® Fit System, der erstatter snørebånd med en smart knap og wirer.

På den måde kan du let og elegant få skoene af og på. Du drejer bare på knappen for at spænde og hiver den op for at løsne. Yessir, så er det faktisk muligt at enhåndsbetjene skoene. Hvis du ikke kan undvære snørebånd, vælger du bare Splash-modellen, for den har stadig det gode, gamle snørebånd.

Lige meget, hvilken model du springer på, er den nye Brynje 900-serie sygt lækre at have på, og det er faktisk vildt at tænke på, hvor meget der er sket med udviklingen indenfor sikkerhedssko.

Hvis bare de havde været på markedet, da jeg var knægt, så havde jeg sparet min fod for det gennemborende søm. Okay, jeg kunne jo også bare have brugt et par sikkerhedssko, men dengang var de pænt ubehagelige at have på.

Sådan er det ikke mere, for nu får du et par pansrede sneakers.

SE MERE HER

Brynje