Flyvende biler har været på vej i lang, lang tid.
Men nu ser det endelig ud til, at der sker noget med sagerne, for virksomheden Alef Aeronautics har lige fået tilladelse af den amerikanske luftfartsmyndighed FAA til at teste deres flyvende bil.
Den flyvende bil hedder Model A – et nik med sixpencen til Model A fra Ford – og den bruger elektricitet til at komme frem i verden, hvor den så har en rækkevidde på 320 kilometer på asfalten og 180 kilometer i luften.
Det bliver spændende at se, hvornår det bliver hvermandseje at have en flyvende bil, men indtil videre er det planen, at Model A kommer på markedet i 2025. Med en pris på 300.000 dollars, der svarer til sådan cirkus 2 millioner danske kroner.
Hey, det er da ikke specielt dyrt.
Se andre seje sager om: Elbiler