Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Er du også en smule farveblind, når det kommer til de gule og hvide plader? For hvad er lige forskellen, må man køre privat på gule plader, og hvad er overhovedet kravene til en bil på gule plader? Vi opklarer mysterierne, så du kan blive godt kørende, lige her.
Der er mange gode grunde til at få styr på regler og vejledning omkring gule plader. Det kan nemlig give dig visse fordele, hvis du kan køre på gule plader – så længe du selvfølgelig gør det i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Så hvad er gule plader? Vi besvarer de væsentligste spørgsmål her og anbefaler i øvrigt, at du dobbelttjekker med skat eller en lignende myndighed. Reglerne bliver nemlig løbende opdateret.
Gule plader – sådan fungerer det
En bil kan køre på gule plader, hvis den har et varerum, og den ikke har nogen bagsæder. Varerummet kan bruges til lidt af hvert lige fra varer til værktøj. Bilen skal være i brug til erhvervskørsel, hvor den så kan bruges til at fragte enten varer eller værktøj fra A til B i varerummet.
Som du kan forstå, skal bilen altså opfylde visse kriterier for at kunne køre på gule plader. Men det fungerer også den anden vej rundt: For at en bil således kan karakteriseres som en varebil, skal den forsynes med gule plader, og den skal være indrettet med det ovennævnte varerum. Virksomhedens navn eller CVR skal også fremgå på begge sider af bilen.
Fordelene ved at køre på gule plader
Når det kan være fordelagtigt med en bil på gule plader, er det blandt andet på grund af muligheden for økonomiske besparelser. Du kan eksempelvis spare penge på registreringsafgiften, hvis varebilen kun bruges til kørsel i forbindelse med erhverv.
En bil, som er indrettet med varerum, kan nemlig være berettiget til en lavere afgift, og det er jo kun en fordel. Igen er det dog væsentligt, at den lever op til de førnævnte krav, der kan klassificere den som en varebil på gule plader.
Endnu en fordel er, at du faktisk godt må køre privat i en bil på gule plader. I denne forbindelse skal du ikke desto mindre være opmærksom på, at der gælder et andet regelsæt, når det kommer til biler på hvide plader.
Generelt er det altså fornuftigt at tjekke op på de gældende retningslinjer, så du kan opnå de mest fordelagtige besparelse på din bil og din kørsel.