Der er ingen vej udenom. “Game of Thrones” er en af de bedste TV-serier nogensinde. Jaja, så kan det da godt være, at der var noget knas med afslutningen på serien, men det ændrer ikke ved, at det er fantastisk underholdning.

Og nu er folkene bag “Game of Thrones”, D.B Weiss og David Benioff, simpelthen klar med en nye serie, som denne gang er ovre i SciFi-genren.

Den nye serie hedder “3 Body Problem”, og den er baseret på et af de største fænomener i SciFi-litteraturen, nemlig “The Three-Body Problem” af Liu Cixen.

Tv-serien spænder vidt i historien med Kinas kulturrevolution i midten af det 20. århundrede til et pænt stykke ind i fremtiden. Der er dog et overordnet tema, fordi en invasionsstyrke fra planeten Trisolaris er på vej mod Jorden. Rejsen tager så lige 450 år, så meget af historien handler om vores praktiske og politiske forberedelser for invasionen.

Her inkluderer det sidste blandt andet et avanceret VR-spil kaldet “Three Body”.

Nå, men der er premiere på Netflix til januar næste år, og de har netop frigivet første teasertrailer, som du ser i videoen herunder.


Se andre seje sager om: ,