Så er det tid til at finde dine klodsede superkræfter frem, for LEGO og Marvel har lige præsenteret deres nyeste samarbejde – Captain Americas skjold.
Og det er da meget muligt, at det ikke er lavet af Vibranium, men det er stadig pænt sejt.
Sættet består af 3.128 dele, der sammen udgør et skjold med en diameter på 47 centimeter, og der inkluderer en stand, så du kan udstille det derhjemme. Du skal nok ikke vifte alt for meget rundt med det, hvis du ikke vil risikere at skulle reparere en del.
Der medfølger desuden en minifigur af Captain America med sit eget skjold og Thors hammer, Mjølner. Den kan han jo godt løfte.
LEGO Captain Americas Skjold lander i LEGO-shoppen d. 1. august, og i videoen herunder kan du se det blive bygget i et rasende tempo.