Så skal vi eddersparkeme på den igen, for “Fast X” er langt om længe klar til at uddele højoktan action.

Det er nemlig rigtigt, den kører i biffen lige nu, og du kan godt spænde sikkerhedsselen, for det bliver en vild tur, hvor der er fokus på Dominic Toretto, og her står Vin Diesel overfor sin største trussel indtil videre i form af Jason Momoa.

I forbindelse med premieren er der så også lige ankommet en sidste trailer, før det går løs, og den ser du i videoen herunder.

SE MERE OM FAST X HER

Toretto er i problemer

Det er ret fedt, at der er fokuseret på Dominic Toretto i “Fast X”, for han var jo med helt fra begyndelsen. Det var Paul Walker jo også før sin alt for tidlige død i 2013, men som du kan se i traileren, så er han genopstået ved hjælp af CGI.

Og nu er vi jo kommet til 10. film i rækken af Fast & Furious, så der er selvfølgelig opstået nogle twister undervejs. En af dem er tilbage for at bide Vin Diesel i røven.

I “Fast Five” fra 2011 var han og holdet nemlig med til at få skovlen under den brasilianske gangster Hernan Reyes, og nu er hans søn tilbage for at få sin hævn. Jeps, sønnen bliver spillet af Jason Momoa, og han har brugt de sidste 12 år på at udtænke en nederdrægtig hævn, der inkluderer at jagte Vin Diesel rundt på hele jordkloden og blandt andet sprænge Vatikanet i stumper og stykker.

Men mon ikke, Dom nok skal sejre til sidst.

Der er i hvert fald fart over feltet, og udover Vin Diesel og Jason Momoa inkluderer den stjernespækkede rolleliste også Jason Statham, John Cena, Charlize Theron, Helen Mirren, Michelle Rodriguez, Jordana Brewster, Brie Larson, Tyrese Gibson og Ludacris.

Fast X har premiere i dag - og det er en vild tur i biffen


Se andre seje sager om: , ,