Foto: Emily Malan
Pins, eller nåle som de også kaldes, bruges flittigt af politikerne til at vise, at de støtter Ukraine, går op i FN’s verdensmål eller bare er helt tossede med Dannebrog.
Men pins er ikke kun for tørre politikere og magtfulde topdirektører, og hos Badgeland har de et kæmpe udvalg af slagsen, så du kan finde en pin, der passer helt perfekt til dig.
I løbet af de seneste år har de små emaljefyldte accessories fået en kæmpe revival, og ligesom den helt rigtige emoji kan fuldende den besked, du er ved at skrive til hende den søde, du mødte i byen i weekenden, kan en kombination af pins fuldende et outfit, så det afspejler din personlighed.
Stor interesse for små størrelser
Populariteten ses blandt andet på Instagram, hvor flere kontoer dedikeret til farverige pins i alle afskygninger har langt over 100.000 følgere, og hashtags som #pinstagram og #pingamestrong har over en million posts.
Ja selv Kim Kardashian er hoppet med på bølgen, og mange af de helt store spillere som Nike, Balenciaga og Dior har også pins som en del af deres sortiment.
Hos Badgeland, der producerer og sælger pins, mærker man også tydeligt den øgede efterspørgsel. Det gælder både de helt almindelige som eksempelvis flag og symboler, men især custom pins med folks helt egne designs går rent ind hos kunderne.
Og selv de specialfremstillede pyntegenstande kan faktisk laves overraskende billigt, hvad enten man som klub eller forening vil styrke fællesskabet blandt medlemmerne, eller man blot vil udfolde sin kreative side, og vise hvem man er, på en ny og anderledes måde.
Du kan læse mere om pins her på Badgelands side om historien om pins.
Så er det egentlig bare med at finde den rigtige pin, som passer til dine budskaber, for der er virkelig meget at vælge imellem. Eller du kan jo forkæle en ven med en speciallavet pin, der stikker ud fra mængden.