Med titlen som Omegas dyreste, serieproducerede ur til dato, er det nye Speedmaster Chrono Chime noget af en mundfuld til armen.
Det er da også virkelig et blæret ur med en 45 millimeter urkasse dækket med Omegas Sedna Gold, der så er krydret med en stjernehimmel på urskiven og et generelt design til at matche det originale Måne-ur, Omega ref. CK 2998, og det er da lige præcis sådan noget, der kan få ur-nørder opad stolene.
Og så er der jo ordet Chime i modelnavnet.
Det dækker nemlig over et indbygget klokkespil i urets nyudviklede Co-Axial Master Chronometer Calibre 1932 bevægelse, der ikke bare er i stand til at ringe med klokkerne for at angive et tidspunkt, men nu også kan angive forløbet tid, når kronograferne er på arbejde.
Ja, det er lækkert, og du kan se og høre, hvordan det virker i videoen herunder.
Så er der jo lige det der med prisskiltet. Omega vil have hele 3,4 millioner kroner for sådan en håndlavet lækkerbisken. Det er alligevel en snas.
Se andre seje sager om: Armbåndsure