Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det er selvfølgelig nederen at få en bøde for at køre uden lys på cyklen. Men det er endnu mere nederen at være involveret i et trafikuheld, fordi dine medtrafikanter ikke kan se, når du kommer blæsende. Og så er det i øvrigt også ret uansvarligt af dig at køre uden lys.

Lyset har de heldigvis pænt godt styr på hos CatEye, der har lavet cykellygter siden 1964, og deres nye lygter kombinerer den massive erfaring med topmoderne teknologi, så du er sikker på vejen. De har faktisk lygter til ethvert behov.

Her i artiklen kigger vi nærmere på de nye muligheder fra CatEye, der er tilgængelige hos din nærmeste cykelhandler.

CatEyes skarpe cykellygter gør dig klar til mørket

CatEye ORB Bar End

Hvis du også er hoppet med på gravel-bølgen, er det her virkelig lækre lygter. ORB Bar End gør nemlig dit racerstyr lidt mere lirens end makkerens i den mørke tid.

De to enheder er lige til at smide i styrets ender, og så er der tydeligt lys fra både bagende og sider, mens du også kan vælge mellem fast lys eller langsomt og hurtigt blink. Her er der så op til 100 timers lys fra CR2032-batterierne, hvilket alligevel rækker til en del ture.

CatEyes skarpe cykellygter gør dig klar til mørket

CatEye AMPP1100

Når der er brug for ekstra knald på forlygten, er AMPP1100 klar til at levere. Altså hele 1.100 Lumen, hvilket er mere end rigeligt til at oplyse vejen foran dig. Her hjælper OptiCube-linsen så med en bred og jævn lysstråle, så udsynet er helt perfekt.

Du kan også skrue ned for lysstyrken for at spare lidt på strømmen, og det er let at fylde juice på lygten med USB-opladning.

Det her er virkelig en potent lygte, der er en fed følgesvend selv til de mørkeste ture.

CatEyes skarpe cykellygter gør dig klar til mørket

CatEye Sync

Nu er vi jo i det 21. århundrede, hvor tingene lige er smule smartere end i de gamle dage. Det gælder selvfølgelig også cykellygterne.

Og med CatEye Sync får du smart kontrol over lyset, for her kan du synkronisere lygterne, så de for eksempel tænder og slukker på samme tid, mens du også kan styre hele lysshowet direkte fra mobilen. Du kan faktisk kontrollere helt op til syv lygter på samme tid.

Så er der fuld kontrol i appen, hvor du ogå kan se batteristatus for dine enheder. Hey, det er da liret.