Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Det er mega lækkert med en pool hjemme i baghaven. Både til ungernes vandsjov og de voksnes hygge. Her sørger solen så selv for at sikre varmt vand om sommeren, men hvad med resten af året?
Her er der brug for en varmepumpe.
Og der er sket en hulens masse indenfor feltet af varmepumper, hvor teknologien virkelig skruer op for god lir, så du er sikret varmt vand året rundt uden at få tømt lommerne. Eller køligt vand om sommeren, når du skal afkøles.
Derfor har vi fundet to stærke varmepumper fra Computersalg, der passer til langt de fleste behov, og dem kigger vi nærmere på her i artiklen.
PICO 5R – det kompakte kraftværk
En varmepumpe behøver ikke fylde alverden. Det er PICO 5R et glimrende bevis på, for det er faktisk den mindste varmepumpe på markedet, som alligevel arbejder effektivt selv med temperaturer helt ned til minus 5 grader, hvor den er i stand til at varme vandet helt op til 40 grader.
Perfekt til det danske klima.
Du behøver ingen fagmand for at klare tilslutningen, for du kan klare det hele selv på få minutter, og når den er oppe at køre, kan du let og elegant styre temperaturen på den indbyggede LCD-skærm. Her er den ekstra gevinst så, at du både kan opvarme vandet eller afkøle det, så du har fuld kontrol.
Nå ja, og i forhold til pengepungen, så sparer PICO 5R helt op til 80% på driftsomkostningerne i forhold til en elektrisk varmepumpe. Det betyder, at du kan koncentrere dig om at nyde poolen uden at spilde tiden på for mange bekymringer om forbruget.
PICO 5R er altså en ret genial varmepumpe, der egner sig bedst til små havebassiner og spabade, men hvad så, hvis du har større behov?
Så skal du have en større model, som vi kigger på herunder.
Inverter varmepumpe 11 KW – mere varme for skillingerne
Hvor den mindre PICO 5R klarer de små opgaver til perfektion, er det her en ordentlig krabat til den kræsne pool-ejer.
Her får du nemlig en varmepumpe, der snildt opvarmer pools på op til 65 kubikmeter, og det gør den endda, når termometeret viser minus 12 grader. Ja, så er der vist ikke mange dage her i Danmark, hvor du ikke vil kunne benytte poolen.
Varmepumpen er forsynet med WiFi, som åbner op for et hav af smarte muligheder, og du kan for eksempel indstille den til at have vandet på perfekt badetemperatur, når du kommer hjem fra arbejde. Eller rammer sommerhuset, hvis du har sådan noget. Det minimerer spildtiden, så du slipper for at vente på den rigtige temperatur.
Så er der økonomien i det hele.
Det her er en større startomkostning, men det er også hamrende effektiv opvarmning takket være inverteren. Den leverer nemlig helt op til 13,6 gange mere energi end den forbruger. Det kalder man COP værdi, hvilket hurtigt bliver noget teknisk snak, men her skal du bare vide, at en almindelig varmepumpe typisk giver omkring 5 gange igen. Altså en COP værdi på 5.
Det korte af det lange er altså, at du får snedig opvarming af store pools, som endda er mere omkostningseffektiv. Ja, du får mere varme for skillingerne.
Se andre seje sager om: Smart Home