Hvis du gerne vil være en fri mand, kan mobilt bredbånd være lige dét, du drømmer om. Der er nemlig no strings attached med det trådløse internet, der kan bruges på din computer eller tablet.
På den måde kan du boltre dig online på alle dine enheder – hvor og hvornår du vil – fuldstændig ligesom du kan med din telefon. Det er en fed frihed at have, og der er allerede rigtig mange, der nyder godt af mobilt bredbånd.
Brug mobilt bredbånd på farten
Hvis du har en tilværelse, hvor du er på farten, fx som pendler, er mobilt bredbånd helt ideelt. Men det kan også være en fordel, hvis du gerne vil have internet i sommerhuset eller campingvognen. Faktisk kan du også bruge det mobile internet derhjemme, hvor hele husstanden kan koble sig på.
Men hvordan fungerer mobilt internet helt præcist, og hvordan vælger man det rigtige? Fortvivl ej, denne store guide forsyner dig med alt, hvad du skal vide.
Dét kan du lære om mobilt bredbånd i denne guide:
– Hvad er mobilt internet?
– Hvad er fordelene ved mobilt internet?
– Hvad kan jeg bruge mobilt bredbånd til?
– Hvilke enheder kan jeg bruge mobilt bredbånd til?
– Hvordan virker mobilt bredbånd?
– Hvordan installerer jeg mobilt internet?
– Hvordan virker data-simkortet?
– Hvor meget GB-data skal jeg bruge?
– Hvor hurtigt er mobilt bredbånd?
– Hvordan vælger jeg det bedste trådløse internet?
– FAQ – Almindelige spørgsmål om mobilt bredbånd.
Hvad er mobilt bredbånd?
Fidusen ved mobilt bredbånd er – som du måske kan gætte – at det er mobilt. Du kan med andre ord tage det med dig, lige hvorhen du vil, så længe det altså er inden for Danmarks grænser.
Mobilt bredbånd er trådløst internet, hvilket betyder, at du ikke skal ligge og rode med ledninger og kabler. Nærmere bestemt virker det ved hjælp af et simkort, du kan sætte direkte i din tablet eller computer.
Jamen er det ikke det samme, som jeg har på min telefon? tænker du måske. Og jo, det er det netop!
Det er den samme 3G, 4G eller 5G-forbindelse, du bruger på din smartphone. Med mobilt bredbånd kan du have glæde af trådløst internet på din tablet og computer, præcis ligesom du har på telefonen.
Mobilt bredbåndsabonnement
Med et mobilt bredbåndsabonnement får du en bestemt mængde af data, som du kan bruge hver måned. Det lagres på et særligt data-sim-kort, som du skal bruge til at komme på nettet på dine forskellige enheder.
Data-mængden måles i GB (gigabyte), og alt afhængigt af hvilket abonnement du vælger, vil du få mere eller mindre GB-data. Der findes mobilt bredbånd med masser af data, så du kan streame og game løs. Og der findes mobilt bredbånd med mindre mængder af data, hvis du primært skal sende mails eller lignende.
Som du kan forstå, er der altså abonnementer, der imødekommer forskellige behov. Derfor er der en god chance for, at du kan finde en løsning, der passer godt til dig og din livsstil.
På farten, derhjemme eller i sommerhuset
Mobilt bredbånd kan være en stor fordel, hvis du er på en længere togtur mellem de danske øer eller byer. Her kan du benytte det mobile bredbånd til at surfe rundt på Google, se Breaking Bad eller høre god tog-musik. Hvis du pendler, er mobilt bredbånd simpelthen helt ideelt.
Det eneste du skal gøre er at sætte sim-kortet i de kompatible enheder – eller eventuelt bruge et usb-modem, hvis du fx skal bruge din computer.
Mobilt bredbånd kan også tages med i sommerhuset, så du har adgang til internettet her. Og sidst, men ikke mindst, kan du bruge mobilt internet derhjemme.
I sommerhuset eller derhjemme kan du installere mobilt bredbånd med en trådløs router til formålet. På den måde kan alle i husstanden bruge internettet. Samtidig bliver der færre ledninger at falde over og se på.
5 fordele ved mobilt bredbånd:
– Du kan gå på internettet overalt – derhjemme såvel som i toget og i sommerhuset.
– Du skal ikke besvære dig med kabler eller ledninger, for mobilt bredbånd er fuldstændig trådløst.
– Mobilt bredbånd virker på alle enheder, så du kan bruge internettet på tabletten, telefonen eller computeren.
– Du kan vælge et abonnement, der passer til dig, så du får den perfekte mængde GB-data. Abonnementet skal selvfølgelig passe til dit forbrug – altså hvor meget du streamer film, lytter til musik med mere.
– Hele husstanden kan benytte mobilt internet ved hjælp af en trådløs router, derhjemme eller i sommerhuset.
Dét kan du bruge mobilt bredbånd til
Som nævnt kan du med fordel gøre brug af mobilt bredbånd, når du er på farten. Hvor som helst og når som helst – indenfor Danmarks grænser, forstås – kan du bruge det trådløse internet på din computer eller tablet.
Var der en film, du skulle streame? Et album du skulle høre? En E-bog du skulle læse? Nemt! Med mobilt bredbånd kan du gøre det hele – fuldstændig uden brug af ledninger og kabler. Blot ved hjælp af et sim-kort.
Mails, streaming eller sociale medier?
Kort fortalt kan du bruge mobilt bredbånd til alle de ting, du normalt bruger internettet til. Uanset om det er arbejdsrelaterede mails, der skal besvares, netbanken der skal tjekkes eller de sociale medier, som skal opdateres, kan du bruge mobilt bredbånd/mobilt internet.
Nogle aktiviteter kræver selvfølgelig en større mængde GB-data end andre. Du vil således bruge mere data, hvis du gamer og streamer film, end hvis du surfer rundt på nettet eller besvarer en mail. Det skal du tænke over, når du skal udvælge et mobilt bredbånd.
Men så længe du har GB-data nok, kan du bruge dit mobile bredbånd til lige, hvad der passer dig. På markedet finder du forskellige abonnementer, så du kan finde den mængde af GB-data, der passer helt perfekt til netop dine behov.
Disse enheder virker mobilt bredbånd til:
– Din telefon.
– Din computer.
– Din tablet.
– Dit TV.
– Alle andre enheder, som bruger en internet-forbindelse.
Hvordan fungerer mobilt bredbånd?
Nu bliver det en smule teknisk, så hold på hat og læsebriller. Vi skal nemlig afklare, hvordan mobilt bredbånd virker, og hvordan det adskiller sig fra almindeligt bredbånd og fibernet. Men bare rolig – det er faktisk ikke så kompliceret.
Mobilt bredbånd giver dig internet gennem mobil-netværket. Det vil sige, at data bliver sendt ved hjælp af 3G-, 4G- eller endda 5G-netværket. Som du måske kan forstå, er det fuldstændig ligesom, når du bruger din telefon. Og meget lig telefonen bruger du også et simkort.
Fordi det mobile internet leveres gennem mobilnetværket, er det trådløst og kan bruges overalt. Igen, fuldstændig ligesom din telefon, som jo heller ikke er forbundet til alverdens kabler.
Forskellen på mobilt og almindeligt bredbånd
Hvor mobilt bredbånd er trådløse internet, bliver almindeligt bredbånd leveret til dig ved hjælp af kabler i jorden. For at blive en smule mere specifik kan dit bredbånd blive leveret via telefonstikket (DSL), lyslederkabler (fibernet) eller kabel-TV-stikket (coax).
En stor forskel på mobilt og almindeligt bredbånd er altså, at den første er trådløs, og den anden fungerer via kabler. En anden stor forskel er, at du med mobilt internet får en begrænset mængde data, mens du med almindeligt bredbånd har ubegrænset forbrug.
Det kan altså være en fordel ved almindeligt bredbånd, at du ikke skal bekymre dig om datamængden. Til gengæld kan du kun bruge bredbåndet derhjemme, mens dit mobile internet kan benyttes overalt i Danmark – ude som inde.
Forskellen på mobilt internet og fibernet
Som vi kort har nævnt ovenfor, leveres fibernet ved hjælp af lyslederkabler i jorden. De vil være gravet ned i nærheden af din bopæl. Derudover har du så en fiberboks, som er opsat i dit hjem. Her er internettet altså koblet til kabler, modsat mobilt bredbånd som er trådløst internet.
Fibernettet giver adgang til ubegrænsede mængder af data, så du ikke skal bekymre dig om at overskride dit månedlige forbrug. Til gengæld kan du så ikke tage det med dig i parken, i toget eller på campingpladsen. Du kan kun bruge det derhjemme.
Hvordan kan jeg installere mobilt bredbånd?
Måske bekymrer du dig om, hvorvidt det er besværligt eller tidskrævende at slutte det mobile bredbånd til? Det er det heldigvis overhovedet ikke. Tværtimod er det ganske nemt, og så gør det ovenikøbet livet lettere og mere komfortabelt.
Det tager ikke mere end et par minutter at slutte internettet til ved hjælp af dit data-simkort, og så kan du slå dig løs online. Nedenfor kan du blive klogere på, hvordan du benytter simkortet, så du kan komme på internettet på dine forskellige enheder.
Sådan virker dit simkort
Dit data-simkort er ganske lige til at have med at gøre. Det kan bruges på tre forskellige måder, alt afhængigt af dit behov og din situation, nemlig:
– Sæt simkortet i din computer, iPad eller tablet – såfremt enheden altså har en sim-kort-læser.
– Du kan også bruge et lille usb-modem, som kan sættes i computeren, hvis den har en usb-indgang. Her sættes simkortet i modemmet, modemmet sættes i computeren, og så har du internet.
– Benyt en trådløs router. Ved at sætte simkortet i routeren får du et effektivt Wi-Fi-netværk, fri for kabler og ledninger. Hele familien, eller vennekredsen, kan bruge nettet på samme tid. Det er en super løsning derhjemme og i sommerhuset.
Det lille simkort er en fleksibel løsning. Du kan bruge det på forskellige måder, så det passer til dine enheder, og hvor du befinder dig.
Fordele ved at bruge usb-modem
Hvis din laptop eller din stationære computer har usb-indgang, kan du sætte sim-kortet i et usb-modem. Modemmet sættes så i din computer, og nu kan du komme online, lige hvor det passer dig.
Et usb-modem minder meget om et almindeligt usb-stik, så der er ikke den store mystik forbundet med at bruge det. Det fylder ikke mere, end du kan have det i lommen eller pungen, og på den måde er det super nemt at have det med dig alle vegne.
Modemmet er derfor en oplagt løsning, hvis du skal benytte computeren i toget, eller når du sidder på en offentlig café.
Fordele ved at bruge Wi-Fi-router
Der kan være flere fordele ved at bruge mobilt bredbånd via en Wi-Fi-router – eller Mi-Fi, som routerne til mobilt bredbånd sommetider kaldes. Wi-Fi/Mi-Fi-routeren er en lille, trådløs router, som er utrolig let at have med omkring.
Den fylder altså ikke det store, så du kan nemt have den med i sommerhuset eller campingvognen. Routeren kan også bruges derhjemme, så hele husstanden kan nyde godt af de online glæder.
Dét der er særligt smart ved at bruge mobilt bredbånd via router er nemlig, at flere brugere kan være på internettet på samme tid. Som regel kan der således kobles helt op til 10 forskellige enheder på netværket ad gangen.
Routeren kører på batteri og strømstik, så den behøver ikke at være i nærheden af en stikkontakt. Det mobile netværk bliver altså ikke mindre trådløst af, at du benytter det via en router.
Så meget data skal du bruge
Det er ganske individuelt, hvor meget data der giver mening for den enkelte. Der er altså ikke én ideel mængde data for alle. Hvor stor en mængde du har brug for, afhænger af, hvad du bruger internettet til, og hvor meget du bruger det.
Streaming af film og TV er “tungere” end at surfe rundt på nettet, og måske besvare et par mails. Med “tungere” mener vi, at det trækker mere data. Det vil sige, at du har brug for mere data på dit sim-kort, hvis du er film- eller serie-nørd.
Nedenfor har vi laveret en lille oversigt (baseret på oversigten hos CBB Mobil). Vores håb er, at den vil gøre det nemmere for dig at regne ud, hvor meget data du har brug for. Når alt kommer til alt, er det bedste abonnement nemlig dét, der stemmer bedst overens med dine behov.
Oversigt over GB-data:
– 7 GB data svarer til 1 times streaming af film per uge, samt 3 timers musik om dagen.
– 30 GB data svarer til 8 timers streaming af film per uge, og 20 timers musik i døgnet.
– 75 GB data svarer til at streame film 12 timer om ugen, og at høre musik (stort set) døgnet rundt.
– 125 GB data svarer til at streame film 21 timer per uge, og at kunne høre musik så godt som ubegrænset.
Hvad hvis jeg bruger al min data?
Som regel er det ikke noget problem, hvis du kommer til at bruge al din GB-data. Mange leverandører gør nemlig bare dét, at de sænker din data-hastighed. Hastigheden sættes så op igen næste måned, og på den måde kommer det hele til at gå op i en højere enhed. Du ender altså ikke ud med uforudsete udgifter.
Hvor meget data bruger jeg på Netflix?
Det kan være interessant at vide, hvor meget data de forskellige apps, streaming-tjenester og sider bruger. På den måde kan du også bedre regne ud, hvor meget data du har brug for. Derfor har vi – med stor inspiration fra YouSee – lavet en oversigt over dataforbrug.
Dataforbrug på streaming
– Netflix. Streamer du Netflix i SD-kvalitet, kan du godt regne med at bruge omkring 1 GB i timen. Streaming i HD-kvalitet kan hurtigt komme op på et forbrug på 2,5 GB data.
– Live TV. Kan du lide at se live TV, fx på dr.dk? Så bruger du mellem 1,25 og 3 GB i timen.
– TV2 Play. Hvis du ser TV2 Play On Demand, koster det dig cirka 1 GB per time.
Dataforbrug på musik
– Spotify. Her ligger forbruget på omkring 115 MB i timen. Lytter du til musik på streaming-tjenesten en time hver dag dag i en måned, kommer forbruget op på cirka 3,45 GB data.
– iTunes. Henter du musik med iTunes, koster det dig 3,7 MB per sang.
Dataforbrug på spil
Der findes tonsvis af geniale spil på nettet, og man(d) kan hurtigt forsvinde helt ind i de vilde, virtuelle verdener. Alt afhængigt af spillets omfang og kvalitet vil dataforbruget veksle en smule.
Små spil kan således koste dig mellem 10 og 20 MB i timen. Men større spil som World of Warcraft kan trække 40 MB/t. Fortnite trækker 100 og Destiny 2 hele 300 MB/t!
Dataforbrug på mail og Skype
– Skype. Et almindeligt opkald svarer til omkring 250 KB i minuttet, mens et videoopkald kommer op på 3,75 MB i minuttet.
– Mail. Skal du sende en mail med bare tekst? Så skal du slippe cirka 15 KB per mail. Skal du vedhæfte noget i mailen, vil du typisk komme op omkring 100 KB per mail.
Hastighed på dit mobile bredbånd
Du kan godt forvente en hurtig og gnidningsfri hastighed på dit mobile internet. Mange udbydere tilbyder en hastighed på 17-71 Mbit/s download, samt 5-43 Mbit/s upload, målt ved udendørs brug.
Hastigheden kan svinge en smule, alt afhængigt af hvilket område du bor i. Også andre faktorer, såsom antal brugere, kan påvirke hastigheden. Men generelt kommer du hurtigt fra A til B i dine online ærinder med mobilt bredbånd.
Ekstra hurtig 5G-forbindelse
Mange trådløse netværk kræver en 3G- eller 4G-dækning. I dag kan du imidlertid også – fx hos YouSee – komme på nettet med en 5G-forbindelse. Med et abonnement hos YouSee kan du således gå online via 5G-netværket fra TDC NET.
Befinder du dig i områder med 5G-dækning, kan du få glæde af et 5G-abonnement. Her kan du få en hastighed på helt op til 1.000 Mbit/s.
Kan jeg bruge mobilt bredbånd i udlandet?
Du vil som regel ikke kunne benytte mobilt bredbånd i udlandet. Det lyder måske lidt ærgerligt, for var meningen ikke, at du skulle kunne bruge nettet når som helst og hvor som helst? Jo, det kan der selvfølgelig være noget om.
Ikke desto mindre er der en mening med galskaben, når udbyderne vælger at “begrænse” dig til Danmarks grænser. Du risikerer nemlig at komme til at døje med efterbetaling, hvis du har brugt data i udlandet.
Visse steder kan det ende op med at blive en ret høj pris at betale. Derfor vælger en del udbydere at beskytte dig mod denne ubehagelige overraskelse ved at begrænse det mobile internet til det ganske danske.
Når du vælger mobilt bredbånd
Der er en del udbydere af mobilt bredbånd på markedet, og der er mange forskellige abonnementer at vælge mellem. Så hvordan bærer man sig lige ad, når man vælger mobilt bredbånd? Der er flere faktorer, du kan tage højde for, heriblandt de følgende 5.
#1 Datamængden
Mængden af GB-data skal svare overens med dit forbrug. Det er jo ærgerligt at komme til at betale for noget, du ikke bruger, ikke? Eller konstant at få nedsat hastigheden, fordi du bruger for meget.
#2 Hastigheden
Som allerede nævnt er mange af de populære udbydere enige om hastigheden. Den ligger gerne på 17-71 Mbit/s download, samt 5-43 Mbit/s upload ved udendørs brug. Du kan sagtens forvente at finde en hurtig og stabil forbindelse, uden gnidninger.
#3 Dækningen
Det er alfa og omega, at du vælger mobilt bredbånd med den rette dækning. Eksempelvis er der flere abonnementer, der kræver 4G-dækning. Vil du gerne have et ekstra hurtigt 5G-abonnement, skal du selvfølgelig sørge for, at der faktisk er 5G-dækning, dér hvor du skal bruge internettet.
#4 Prisen
Det er klart, at prisen har en betydning. Jo mere data du skal bruge, jo dyrere vil abonnementet være. De billigste abonnementer koster cirka 50 kroner og giver måske 3, 5 eller 6 GB. I den lidt dyrere ende kan du få 1.000 GB til en smule over 200 kroner.
#5 Troværdighed
Det kan godt betale sig at vælge en troværdig udbyder. Nogle foretrækker at vælge ét af de populære brands på markedet, som andre kunder allerede er glade for. Vi oplister nogle af dem nedenfor.
Hvad er det bedste mobile bredbånd?
Når du skal vælge mobilt bredbånd, skal du først og fremmest sørge for at vælge noget, der passer til dine behov. Der er nemlig ikke én udbyder af mobilt bredbånd, som er bedst for alle. Herimod bør du basere valget på dine ønsker for datamængde, hastighed, dækning, pris og så videre.
Ikke desto mindre kan det være hjælpsomt at kigge på, hvad andre kunder foretrækker. En høj kundetilfredshed er altid et godt tegn. Nedenfor har vi derfor sammensat en kortfattet liste over nogle af de populære udbydere af mobilt bredbånd i Danmark.
De er alle nogle store spillere på markedet, hvilket blandt andet ses af kundernes anmeldelser, online tests og søgninger på Google.
Populære udbydere af mobilt bredbånd:
– YouSee
– OiSTER
– Telia
– Telenor
– Telmore
– TDC
– 3
FAQ – Almindelige spørgsmål om mobilt bredbånd
Hvad er mobilt bredbånd?
Mobilt bredbånd er trådløst internet, som du kan benytte på alle enheder. Det betyder, at du ikke bare kan være online på din telefon, når du er på farten – du kan også være det på din computer eller tablet.
Med mobilt bredbånd får du en bestemt mængde GB-data, som du kan bruge i løbet af en måned. Overskrider du forbruget, nedsættes hastigheden.
Hvor meget GB-data skal jeg bruge?
Det kommer an på, hvad du bruger internettet til, og hvor meget du bruger det. Det trækker mere data at streame film og serier i høj kvalitet end at svare på en mail. Du skal derfor udregne, hvor meget data du har brug for om måneden.
Du kan med fordel læse afsnittet, “Så meget data skal du bruge”, i denne guide.
Hvor kan jeg bruge mobilt bredbånd?
Alle steder! Det er perfekt, hvis du pendler langt med toget. Her kan du nemlig bruge mobilt netværk på computeren ved hjælp af dit sim-kort og et lille usb-stik/modem. Men du kan også bruge internettet i sommerhuset, på campingpladsen, i parken, på caféen eller derhjemme.
Kan jeg koble flere brugere på mit trådløse internet?
Det kan du, hvis du har en særlig trådløs router. En trådløs router kan du fx bruge derhjemme eller i sommerhuset, hvor I er flere, der gerne vil på internettet. Som regel kan op til 10 brugere koble sig på mobilt bredbånd via trådløs router. Du sætter bare sim-kortet i routeren, og så kan I tilgå internettet.
Hvilke enheder kan jeg bruge på mobilt bredbånd?
Du kan bruge samtlige enheder, som kan gå online, på mobilt bredbånd. Det kan være alt fra telefonen til computeren (både stationær og laptop), tablet, TV og spillekonsol. Hvis du ikke kan sætte sim-kortet direkte i din computer, skal du dog have et usb-modem til formålet.
Hvis der skal flere brugere, og flere enheder, på forbindelsen på én gang, skal du have en trådløs router.
Hvad kan jeg bruge mobilt bredbånd til?
You name it! Svare på mails, gå på netbank, tjekke sociale medier, streame film, game, høre musik med meget mere. Du kan bruge mobilt bredbånd til præcis det samme, som du er vant til at bruge internettet til. Den eneste forskel er bare, at det er trådløst, og at du har en begrænset mængde data.
Hvilket mobilt bredbånd skal jeg vælge?
Dét der passer bedst til dine behov. Det kommer an på, hvor meget data du vil have, hvor hurtig hastigheden skal være, og om du skal have 3G, 4G eller 5G-dækning. Det handler selvfølgelig også om, hvor meget du vil betale, men prisen vil som regel hænge sammen med datamængden.
Hvad koster mobilt bredbånd?
Det kommer an på, hvilken udbyder du vælger, og ikke mindst hvor meget data du skal have. De billigste abonnementer koster i omegnen af 50 kroner – men her får du så også kun 3, 5 eller måske 6 GB. For mellem 200 og 250 kroner kan du få et abonnement på 1.000 GB.