Fibernet er ren luksus for dig, der bare vil have, det går hurtigt på nettet. I forhold til de almindelige typer af bredbånd er fibernet next level, når det kommer til hastighed og stabilitet. Derfor bliver det også mere og mere populært blandt de danske mænd, kvinder og familier.

Slut med at vente med fibernet

For nogle er tålmodighed en dyd. For andre er det en by i Rusland. Hvis du hører til den sidstnævnte gruppe, kan fibernet være noget for dig. Fiber giver dig nemlig en lynende hurtig og stærk forbindelse, som kan strække sig langt. Det er slut med at vente på internettet!

Du kan selvfølgelig selv vælge et abonnement, der passer til dine online behov. Der findes fibernet til single-manden, der bare bruger internettet sparsomt, single-manden der gamer eller ser HD-TV, fibernet til parret og familie-faren der ønsker internet til hele familien.

Mandens store guide til fibernet

Vi har sammensat denne store 2022-guide til fibernet, så du kan blive meget klogere på fibernettet og dets fordele. Her svarer vi på alle de spørgsmål, du måtte have – og måske flere.

I guiden kan du lære følgende om fibernet:

– Hvad er fibernet?

– Hvilke fordele og ulemper er der ved fibernet?

– Hvordan vælger du hastighed?

– Hvordan får du det billigste fibernet?

– Hvad er alternativerne til fibernet?

– FAQ – Almindelige spørgsmål om fibernet.

Fibernet forklaret

Hvad er fibernet egentlig for en størrelse? Og hvordan adskiller fibernet sig fra almindeligt bredbånd?

Jo, først og fremmest er fibernet kendetegnet ved at give en hurtigere og mere stabil internetforbindelse. Det skyldes den teknologi, der ligger bag fibernet. Med en trådløs router kan du altså lynhurtigt få forbindelse leveret til din enhed.

Fibernet: Internet med lysets hast

Fibernet er bogstavelig talt internet med lysets hastighed. Teknologien består nemlig af lysleder-kabler, som leverer din forbindelse med en utrolig høj hastighed. Det er netop grundet denne type af kabler, at dit fiberbredbånd ankommer med lysets hastighed.

For at blive i terminologien er fibernet lysår foran almindelig bredbånd. Almindelig bredbånd forsyner dig også med forbindelse via kabler i jorden, og så selvfølgelig en trådløs router. Den ene type – COAX-bredbånd – leveres gennem dit kabel-tv-stik, mens den anden type – DSL-bredbånd – leveres via dit telefonstik.

COAX-bredbåndet kan give en udmærket, stabil og hurtig forbindelse. DSL-bredbånd er knapt så hurtigt og mere påvirkeligt overfor brugere i nærheden. Alt afhængigt af dine behov kan det selvfølgelig sagtens være bredbånd via kabel-tv-stik eller telefon-stik, der passer til dig.

Ikke desto mindre er og bliver det fibernet, som er den hurtigste løber på banen. Det er det mest stabile og driftsikre internet, og det er svært at gå tilbage, når man først har prøvet fiber.

Hvor hurtigt er fibernet?

Fibernet fås i forskellige hastigheder. Billigt fibernet er mindre hurtigt end dyrt fibernet. Du betaler altså i høj grad for hastigheden.

Hastigheden på fiber kan komme helt op på 2500/2500 Mbit/s – og måske endda højere hos visse udbydere! Det giver mulighed for at spille de helt tunge drenge indenfor spil, såsom Fortnite og Destiny 2. Det giver også mulighed for at streame film og serier i lækker HD-kvalitet, så du virkelig kan forsvinde ind i universet.

En så høj hastighed gør det nemt at være flere brugere på internettet. Er man flere i husstanden, der skal game eller streame TV samtidig, kan det være ideelt.

Men du kan også få fibernet i mindre høje hastigheder. Eksempelvis kan du få fiber på 300/300 Mbit/s, som er mere end rigeligt til single-manden eller parret. Her vil der være tale om mere billigt fibernet.

Fordele ved fibernet:

– Fibernet er det hurtigste internet på markedet.

– Det er det mest stabile og driftsikre internet.

– Du kan få hastigheder helt op til 2500/2500 Mbit/s.

– Med en trådløs router kan du bruge nettet i hele boligen/virksomheden.

Ulemper ved fibernet:

– Fibernet er dyrere end traditionelt bredbånd.

– Billigt fibernet er langsommere end hurtigt.

– Det er ikke trådløst ligesom mobilt bredbånd.

– Det kræver, at der er etableret fibernet i dit område.

Sådan vælger du fibernet

Er du blevet nysgerrig på fibernettets små mirakler? Det kan vi sådan set godt forstå. For hvem vil ikke gerne have internet, der bare spiller? Der er ikke noget mere irriterende, end internet der loader og lacker i det uendelige. Støn!

Men hvordan vælger du så det helt rette fibernet, den rette udbyder og det rette abonnement til dit behov? Det er et væsentligt spørgsmål. Det bedste fibernet for dig er nemlig dét, der imødekommer dine behov og ønsker – til en pris du er tilfreds med.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

– Hvad bruger jeg internettet til?

– Hvor meget bruger jeg det?

– Er der andre, der skal bruge fibernettet?

– Hvad er deres internetvaner?

– Hvor hurtigt skal mit fibernet være?

– Hvor bredt skal det dække?

– Hvor stor er min bolig?

– Hvor meget vil jeg betale?

Afdæk dine internetvaner

Start med at tænke over, hvad du skal bruge internettet til. Hvordan er dine internet-vaner, som det ser ud nu? Surfer du bare lidt rundt og sender et par mails, eller spiller du også spil og ser TV? Hvad du bruger internettet til, har en stor betydning for, hvilket abonnement du skal have.

Du kan også spørge dig selv, hvor meget du bruger internettet. Streamer du eksempelvis TV en halv times tid om dagen, eller er du snarere oppe på halvanden? Det er vigtigt, at hastigheden på dit fibernet passer til dine online aktiviteter.

På den måde får du nemlig den bedste pris, hvor du betaler for, hvad du bruger – hverken mere eller mindre.

Antal brugere på fibernettet

Du har nu afdækket dine internetvaner. Det er fyldestgørende, hvis du bor alene. Bor du sammen med andre, som også skal bruge fibernettet, skal du imidlertid også tage deres vaner i betragtning.

Spørg ind til deres internet-vaner, så du kan finde ud af, hvad deres behov er. Hvis I er flere, der kan lide de “tungere” online aktiviteter som gaming og streaming, skal I måske have en højere hastighed.

Hvis I er en familie på 5, kan det også være, at I skal have et hurtigere internet, end hvis I er et par.

Dækning på fibernettet

Hvor stor er din bolig? Det er ikke en invitation til at prale eller udvise beskedenhed. Det er tværtimod et helt nødvendigt spørgsmål, når det kommer til at skulle beslutte, hvilket fibernet du skal have.

Bor du i en stor bolig på mange kvadratmeter, vil du måske gerne have, at internettet skal kunne komme hele vejen fra A til B. Det kræver et dyrere abonnement og en højere hastighed. Bor du omvendt småt – fx i en hyggelig et-værelses – kan du måske nøjes med et mindre abonnement.

Guide: Sådan vælger du hastighed på fibernettet

Det allervigtigste når du skal udvælge fibernet, er hastigheden. Hastigheden er nemlig et udtryk for, hvor hurtigt, godt og stabilt dit internet er. Det er meget simpelt: Jo højere hastighed, jo højere kvalitet. Men jo dyrere er det til gengæld også.

Download- og upload hastighed

Hastigheden på fibernet måles i Mbit/s. Det er kort for megabit i sekundet. Jo flere megabit i sekundet, jo hurtigere er internettet. Samtidig betyder det også en mere stabil forbindelse.

Hastigheden beskrives med to forskellige mål, nemlig download- og upload hastigheden. Det er derfor, du vil se hastigheden beskrevet som fx 1000/500 Mbit/s på forskellige abonnementer.

Her betegner det første tal (i dette tilfælde 1000) download hastigheden, mens det andet tal (500) betegner upload hastigheden. Abonnementet giver dig altså et fibernet, som kan downloade 1000 megabit i sekundet, og uploade 500 megabit i sekundet.

Hold særligt øje med download hastigheden

Det er download hastigheden, der er det vigtigste at være opmærksom på. Sådan er det i hvert fald for langt de fleste. Dog kan upload hastigheden have en betydning, hvis du skal bruge internettet til at uploade mange og store filer. I arbejdssammenhænge kan upload hastigheden være vigtig.

Men generelt skal du lægge godt mærke til det første tal, download hastigheden. Den giver et godt indblik i, hvor hurtigt det vil gå, når du er på nettet. Vil du gerne have en hastig og stabil forbindelse, skal du op på et vist antal Megabit per sekund.

Du skal have fibernet på 1000 Mbit/s, hvis…

– Du gerne vil have upåklageligt internet til hele familien.

– Du vil have super internet til mange medarbejdere i din virksomhed.

– Du er professionel gamer og har brug for en stabil forbindelse.

– Du vil undgå lack og latency med lynhurtigt fibernet.

– I er flere, der skal game samtidig.

– I er flere, der skal streame HD-TV på samme tid.

– Du bare gerne vil have, at internettet er top-tunet.

Lynhurtigt internet

En download hastighed på 1000 Mbit/s giver dig lynhurtigt internet for alle pengene. Her vil du næppe opleve problemer med hastigheden, heller ikke når I er flere brugere på.

1000 Mbit/s-fibernettet kan være en super løsning i flere sammenhænge. Er du familiefar i en stor husstand, hvor I er 4, 5 eller måske 6, der skal bruge internettet? Så kan det være rart, at det bare funger – også selvom ungerne gamer, mens forældrene ser HD-TV.

Ejer du en virksomhed med en del medarbejdere, kan 1000 Mbit/s også være en løsning. Hvis du er i en branche, hvor internettet bare skal glide, vil du næppe blive skuffet over det hurtige fibernet.

Der er dog også enkelt-personer, der vælger fibernet på 1000 Mbit/s. Det kunne fx være professionelle gamere. Spil er noget af det, der kræver en høj hastighed, og det må man sige, at du får med 1000 Mbit/s.

Hvis du ikke er professionel gamer, men alligevel gerne vil have, at din ping sidder lige i skabet – og at du slipper fuldstændig for latency og lack – ja, så kan 1000 Mbit/s altså også være værd at overveje. Her får du nemlig lynhurtigt fibernet.

Du skal have fibernet på 300 Mbit/s eller mindre, hvis…

Flere udbydere tilbyder fibernet på 300 Mbit/s som en form for standard-løsning. Det er til dig, der gerne vil have hurtigt og godt internet, men som har færre krav. Måske foretrækker du også et relativt billigt fibernet.

Hvis det kun er dig, som skal bruge nettet, kan du som regel godt nøjes med nogle få hundrede Mbit/s. Det kommer dog altid an på, hvor hurtigt og stabilt du forventer internettet er.

300 Mbit/s kan egne sig fint til parret, der bruger internettet på daglig basis. I kan sagtens hygge jer med film og serier på samme tid, og der kan også godt games. Samtidig er det også et mere billigt fibernet end fx 1000 Mbit/s.

Små virksomheder og mindre familier kan ofte også godt nøjes med nogle hundrede Mbit/s. For nogle er bare 100 Mbit/s rigeligt. Det kommer i høj grad an på, hvad du bruger nettet til, hvor meget du bruger det, og hvor mange enheder der skal kobles på.

Kommer du op på de 300 Mbit/s, får du ikke desto mindre en hastighed, som du næppe vil klage over. Den kan klare det meste, og risikoen for at du bliver påvirket af andre brugere er meget lille.

Få den bedste pris på dit fibernet

Der er ikke nogen tvivl om, at man(d) gerne vil have det bedste fibernet… til den bedste pris! Generelt koster fibernet en smule mere end almindelig bredbånd. Ikke desto mindre skal du da gå efter at få den bedste pris og det billigste fibernet.

I dén forbindelse er der nogle ting, du med fordel kan være opmærksom på. Fx kan nogle tilbud se for gode ud til at være sande – og så er de det i langt de fleste tilfælde også. Ofte vil det være sådan, at udbyderne tilbyder en lav pris de første par måneder. Men herefter koster fibernet en del mere.

Derfor er det et pro tip at kigge på mindsteprisen for 6 måneder. På den måde kan du undgå en del ubehagelige overraskelser, hvor måned 4 pludselig er radikalt dyrere end måned 3.

Sørg altså altid for at tjekke abonnementet på den lange bane. På den måde ved du, om der virkelig er tale om billigt fibernet – eller om det bare ser sådan ud.

Få hastigheds-garanti

Hos mange udbydere kan du få hastigheds-garanti. Og som du nok kan fornemme på den positive klang i ordet, er det en god ting. Det betyder, at der er garanti for, at du får den hastighed, som du betaler for.

En hastigheds-garanti kan være en meget fed fordel at have. Det burde selvfølgelig altid være sådan, at du får, hvad du betaler for. I praksis kan det imidlertid godt være anderledes. Med garanti for en super hastighed forpligter udbyderen sig på, at du får det bedste ud af dit abonnement.

Test hastigheden på dit internet

Er du i tvivl, om du egentlig får den hastighed, som du betaler for? Det bør du ikke være. Vi anbefaler, at du tester din hastighed, så du kan finde ud af det. Ja, nu vi snakker om hastighed, så kan det faktisk kun gå for langsomt med at få den testet! Tid er jo penge.

Du finder værktøjet til at teste din internet-hastighed på flere forskellige hjemmesider. Du kan fx finde det på flere udbyderes sider, og der er også visse sammenlignings-tjenester, som tilbyder det.

Indtaster du “hastighedstest internet” i Google, skulle der gerne komme nogle gode bud op. Sørg dog for at vælge en troværdig side, så du kan stole på resultatet.

Alternativer til fibernet

Fibernet er en utrolig hurtig og stabil moderne teknologi. Du får ikke hurtigere hastighed end med fiber. Imidlertid er der også andre løsninger, du kan overveje, hvis du står og skal have internet. Fibernet er nemlig bare én af flere bredbåndsteknologier.

Nærmere bestemt er der fire forskellige teknologier. Du kan med fordel sætte dig ind i hver enkelt teknologi, dens fordele og ulemper. På den måde kan du nemlig finde ud af, hvad der passer til lige netop dig – om der skal installeres fibernet eller en anden løsning.

Mens de fleste typer af internet fungerer via kabler i jorden, kan du også få luftbårent internet. Det kan være værd at overveje for dig, der gerne vil kunne bruge nettet, når du er på farten.

Men hvad er de forskellige typer af internet? Nedenfor giver vi dig en gennemgang af de fire forskellige bredbåndsteknologier. Vi håber, det vil gøre dig langt klogere på, hvilken type af bredbånd der vil forsøde din tilværelse.

Her er de 4 typer bredbånd:

– Fibernet. Bredbånd via lyslederkabler.

– COAX-bredbånd. Internet via kabel-tv-stikket.

– DSL-bredbånd. Internet via telefonstikket.

– Mobilt bredbånd. Trådløs internet via 3G-, 4G- eller 5G-netværket.

1. Fibernet

Fibernet er det, du har lært om på denne side. Allerede nu har du nok en god idé om, hvad det er. Internettet fungerer ved hjælp af lyslederkabler under jorden. Derfor får du lynhurtigt internet, der ankommer til din enhed med lysets hastighed. Af samme grund er der mange, der kalder det for fremtidens internet.

Hvordan får jeg fibernet?

Skal du have fibernet, kræver det, at der allerede er fibernet i det område. Det vil sige, at der er nedgravet fiberkabler, som kan bruges til at give dig forbindelse. Hvis det er tilfældet, er det nemt og hurtigt at få fibernet.

Dit fibernetselskab kan hjælpe dig med at installere internettet. Der skal føres et kabel ind i din bolig og installeres en fiberboks. Internettet kan bruges i nærheden af fiberboksen.

Hvor kan jeg bruge fibernettet?

Hvis du har fået sat boksen op derhjemme, kan du altså bruge nettet i din bolig – og hvis du har fået den opsat på arbejdspladsen, kan medarbejderne bruge fibernettet her.

Du kan imidlertid ikke bruge fibernettet i en offentlig park, eller mens du er ude at køre i tog. Hvis du har brug for internet på farten, er det snarere det luftbårne mobile bredbånd, du skal tage et kig på.

Hvem udbyder fibernet?

Fibernet er ganske populært, fordi det er hurtigt og gnidningsfrit. Derfor er der også en del forskellige udbydere på markedet. Du kan nemt finde et abonnement, der stemmer overens med dit behov.

Nogle eksempler på udbydere af fibernet er:

YouSee

– TDC

– Waoo

Hiper

EWII

Stofa

Kviknet

Fastspeed

Bolignet

Jetnet

BornFiber (hvis du bor på Bornholm, Sjælland og øerne)

Hvad koster fibernet?

Fibernet er ikke det billigste internet på markedet. Til gengæld er det det hurtigste og mest stabile. Generelt er priserne højere end på fx COAX- og DSL-bredbånd. Den endelige pris afhænger imidlertid af flere ting, såsom hvilken udbyder og hvilket abonnement du vælger.

2. COAX-bredbånd

COAX-bredbånd fungerer, ligesom fiber, ved hjælp af kabler i jorden. Nærmere bestemt får du denne type af bredbånd leveret gennem kabel-tv-stikket og et COAX-kabel.

Kablingen er en smule mere simpel, end når det gælder fibernet. Du er heller ikke begrænset til et område, som allerede har fiberkabler. Derudover er COAX-bredbånd også en ganske billig løsning, og der er ikke nogen tvivl om, at prisen er lavere end på fiber.

Hurtigt, men Ikke så hurtigt som fibernet

COAX-bredbånd kan generelt ikke måle sig med fibernettets kvalitet. Det er en rigtig fin, hurtig og stabil forbindelse – bare ikke lige så hurtig og stabil som fibernet.

Download hastigheden kan godt komme op 1000 Mbit/s, hvilket for langt de fleste er mere end rigeligt. Dog er det ikke engang halvdelen af, hvad fiber kan præstere.

Ikke desto mindre kan du langt det meste med COAX-bredbånd, og det er én af de mest populære typer internet herhjemme. Med den rette udbyder og det rette abonnement kan du streame, game og surfe løs.

Påvirkning fra andre brugere

Du kan godt opleve, at din forbindelse bliver påvirket en smule af andre brugere på netværket. Den kan faktisk også blive påvirket af brugere udenfor hjemmet (eller virksomheden).

Hvis mange i området benytter nettet på én gang, kan hastigheden blive svækket en smule. Sandsynligvis vil du knap nok mærke til det, i hvert fald ikke med 1000 Mbit/s.

Ikke desto mindre – hvis dit internet skal være creme de la creme, skal du nok vælge fibernet fremfor COAX.

Fordele ved internet via kabel-tv-stik:

– Det er en billig løsning.

– Det er fint, hurtigt og stabilt internet.

– Hastigheden kan komme op på 1000 Mbit/s.

– Det er nemt at installere.

Ulemper ved bredbånd via kabel-tv-stik:

– Det er ikke lige så hurtigt og stabilt som fibernet.

– Det kan ikke præstere halvt så hurtig en hastighed.

– Du kan blive påvirket af andre brugere.

– Du kan ikke have det med på farten som mobilt bredbånd.

Hvor kan jeg bruge internet via kabel-tv-stik?

COAX-bredbånd kan bruges i nærheden af din router – ligesom det gælder for fibernet. Med en trådløs router kan du bruge nettet, uden at ledninger kommer i vejen. Du kan dog ikke medbringe det i sommerhuset, i den offentlige transport eller lignende.

Hvem udbyder COAX-bredbånd?

COAX er meget almindeligt bredbånd, og der findes mange udbydere på markedet. Online finder du samtlige priser og abonnementer. Nedenfor får du en kort liste over nogle af de forhandlere, du blandt andet finder på markedet:

Telenor

YouSee

Hiper

EWII

Stofa

– Waoo

Fastspeed

Jetnet

Kviknet

Hvor kan jeg bruge COAX-bredbånd?

COAX-bredbånd kan, ligesom fibernet, bruges i nærheden af kilden – fx en trådløs router. Det vil sige, at du kan bruge nettet derhjemme, men ikke fx på en offentlig café eller i sommerhuset.

Har du en hastighed på 1000 Mbit/s, vil internettet med al sandsynlighed kunne strække sig længere, end hvis hastigheden bare lig et par hundrede.

3. DSL-bredbånd

DSL-bredbånd er almindelig bredbånd på linje med COAX. Her leveres internettet også via kabler i jorden, nærmere bestemt telefonstikket.

Du finder to forskellige versioner af DSL-bredbånd, nemlig ADSL og VDSL. ADSL er standard-udgaven, mens VDSL er en hurtigere og mere udviklet version.

En snegl i forhold til fibernet

DSL-bredbånd giver ikke de store muligheder for at få en høj hastighed – i hvert fald ikke hvis man sammenligner med de andre typer bredbånd. Hos nogle udbydere kan du få DSL-bredbånd på 150 Mbit/s, men meget hurtigere bliver det sandsynligvis ikke.

Dine muligheder vil i høj grad også afhænge af, hvor du bor henne, og hvor langt det er fra centralen.

I forhold til fibernet på 2500 Mbit/s er DSL-bredbånd altså lidt af en snegl. Derfor er der også mange, der foretrækker en anden type bredbånd. Bor man i et område, hvor det kun er DSL-bredbånd der er muligt, kan det dog være den bedste løsning.

Påvirkninger fra andre brugere

Ligesom med COAX-bredbånd kan du godt opleve, at din DSL-forbindelse bliver påvirket af andre brugere. Det kan altså blive en smule langsommere, men ikke nødvendigvis noget mærkbart.

Ikke desto mindre er det langt fra det bedste bredbånd at vælge, hvis du foretrækker en lynhurtig og stabil internetforbindelse. DSL-bredbånd har en middelmådig “latency”, hvilket vil sige, at du kan opleve forsinkelse. Det er ret irriterende, hvis du gamer eller streamer i høj opløsning.

Hvem udbyder DSL-bredbånd?

Der findes flere forskellige abonnementer og udbydere af bredbånd via telefon-stikket. Hos YouSee kan du få den relativt høje hastighed på 150 Mbit/s. Et andet eksempel er Hiper, hvor hastigheden dog kun kan komme op på 100 Mbit/s.

Med en trådløs router kan du benytte internettet i den mindre bolig eller på kontoret. Du skal dog ikke regne med, at det rækker ret langt, eller at I kan være mere end et par brugere på ad gangen.

4. Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er den fjerde løsning på bredbånd. Denne type internet er på mange måder noget for sig – fremfor at være kablet i jorden er den nemlig luftbåren. Det vil sige, at du får fuldstændig trådløst internet, som du kan bruge overalt indenfor landets grænser.

Mobilt bredbånd vil sandsynligvis være Danmarks bedste internet for dig, som pendler eller tilbringer meget tid på farten. Her kan du nemlig benytte det mobile bredbånd til at streame serier på computeren, svare på mails, høre musik eller noget helt fjerde.

Det fungerer fuldstændig ligesom, når du går online med din telefon. Det mobile bredbånd er nemlig koblet op på mobilnetværket.

Hvad er mobilt bredbånd?

Du får mobilt bredbånd leveret ved hjælp af 3G-, 4G- eller 5G-netværket – præcis som du kender det fra din telefon. Du sætter et lille data-simkort i den enhed, som du skal benytte, fx din computer eller tablet. Nu har du GB-data og internet via det trådløse netværk.

Hvis din computer ikke er kompatibel med simkort, men har usb-indgang, kan du benytte et usb-modem. Det er også muligt at bruge mobilt bredbånd derhjemme eller i sommerhuset. Her sætter du blot simkortet i en særlig trådløs router, og så kan du bruge netværket. Ved hjælp af en trådløs router kan du også koble flere brugere på.

Mobilt bredbånd VS almindeligt bredbånd

Forskellen på det mobile bredbånd og COAX, DSL og fibernet er, at internettet er luftbårent. Det er altså totalt trådløst, så du kan benytte det alle steder – også på andre enheder end din mobiltelefon.

Der er også den forskel, at du kan benytte en begrænset mængde data om måneden. Når du sætter simkortet i din enhed, kan du nemlig benytte det GB-data, du har til rådighed. Det er selvfølgelig anderledes fra WiFi-forbindelse, hvor du har ubegrænset adgang til internettet.

Du kan vælge forskellige abonnementer, så du får en datamængde, der passer til dig og dit forbrug.

Fordele ved mobilt internet:

– Du kan få det billigt, hvis du vælger en lille mængde GB-data.

– Du kan have det med på farten og bruge det overalt i landet.

– Medbring mobilt internet i sommerhuset ved hjælp af en trådløs router.

– Brug det indendørs og udendørs, fx i parker, på caféer og i toget.

– Det er måske Danmarks bedste internet for pendlere.

– Du kan bruge nettet på alle enheder: Mobil, computer, tablet, TV og spillekonsol.

– Du kan vælge dén mængde GB-data, der passer til dig og dit behov.

Ulemper ved mobilt internet:

– Du har ikke ubegrænset internet, men en bestemt mængde data.

– Hastigheden nedsættes, hvis du bruger for meget.

– Du kan som regel kun bruge det i Danmark – ikke i udlandet.

– Hvis du ikke har en særlig trådløs router, kan du kun være en enkelt bruger på nettet.

Priser og abonnementer

En god nyhed når det kommer til det mobile bredbånd er, at du kan få det billigt. Du kan komme ned på én af de laveste abonnementspriser for internet, hvis du vil. Det vil imidlertid betyde, at du kun får en meget lille mængde GB-data.

Bruger du mere data, end du har til rådighed, vil hastigheden på dit internet blive sat ned. Du skal altså ikke betale ekstra, men til gengæld bliver forbindelsen mindre god. Derfor er det alfa og omega at afdække, præcis hvor meget data du har brug for.

Er du blevet nysgerrig på at undersøge det smarte mobile bredbånd, som du kan have med på farten? Så kan du eksempelvis kigge hos OiSTER, Telia, YouSee, CBB Mobil, 3 og Telmore.

FAQ – Almindelige spørgsmål om fibernet

Hvorfor skal jeg vælge fiber?

Fibernet er helt igennem hurtigt og stabilt internet, og mange kalder det for fremtidens internet. Det har en superhøj hastighed, som er de andre typer af bredbånd overlegen. Nærmere præcist kan fibernet komme op på ikke bare 1000 Mbit/s, men hele 2500 Mbit/s.

Er fibernet trådløst?

Ved hjælp af en trådløs router kan du bruge fibernettet i dit hjem eller på arbejdspladsen. En trådløs router er en fordel, fordi du undgår irriterende rod med ledningen. Fibernet er dog ikke trådløs i den forstand, at du kan tage det med dig på farten. Her skal du snarere kigge på mobilt internet, som er helt trådløst bredbånd.

Hvem kan modtage fibernet?

Der skal være gravet fiberkabler ned i dit område, for at du kan få fiber. Så kan du nemlig blive tilsluttet fibernettet ved hjælp af en fiberboks. Det afhænger altså af din adresse, hvorvidt du kan få en lynhurtig internetforbindelse med fibernet. Indtast den på udbyderens hjemmeside, og se hvad dine muligheder er.

Hvordan fungerer fibernet?

Fibernet fungerer ligesom de almindelige typer bredbånd. Ved hjælp af en trådløs router kan du, og andre, således benytte internettet derhjemme eller på arbejdet. Det er dog en smule mere besværligt at kable op, hvilket dit internetselskab kan hjælpe dig med.

Når du bruger internettet, får du glæde af den super høje hastighed (eksempelvis 1000 Mbit/s) og muligheden for at være flere brugere på.

Er fibernet det hurtigste internet?

Jep, fibernet er det hurtigste internet på markedet! Derfor er det den bedste internetforbindelse for dig, der gerne vil have top tunet forbindelse. Med den hurtigste internetteknologi og det rette abonnement bliver du næppe skuffet.

Hvordan vælger jeg den rette fibernet-hastighed?

Du vælger fibernet-hastighed ud fra dit behov. Når I er flere der bruger internettet, skal du have en højere fibernet-hastighed, end hvis du bare er dig selv. Flere udbydere anbefaler 1000 Mbit/s til familien.

Den rette fibernet-hastighed afhænger også af, hvad du bruger internettet til, og hvor meget du bruger det. Gaming og streaming i høj opløsning kræver fx et mere hurtigt internet end at sende en mail. 1000 Mbit/s er som regel mere end rigeligt.