For et par år siden skrev vi om den ret geniale Toadi robotplæneklipper, der udover ikke at have behov for et nedgravet guidekabel også fungerer som sikkerhedsvagt. Ja, det er ret smart, når den nu alligevel fiser rundt i haven.
Og nu er virksomheden bag klar med en ny robot til haven.
Den nye robot hedder Willow X, og designet minder egentlig ret meget om Toadi, men funktionerne er nogle helt andre.
I stedet for at klippe græsset, er den udstyret med arme og kan derfor rydde op, vande blomster og meget andet. Den kan endda hælde en iskold øl op til dig.
Hey, det er fremtiden, og du kan se, hvordan den fungerer i videoen herunder.