Nå ja, det virker jo ret skørt, men ifølge folkene bag, så giver det faktisk god mening. Jaja, det skal de jo sige.
Boxerkilt er i hvert fald kombinationen mellem boxershorts og en kilt, og i videoen herunder får du en introduktion til konceptet.
Det positive ved Boxerkilt er, at der er fri luftgennemstrømning til dine ædlere dele, mens det jo så også gør det lettere at lade vandet, når du skal besøge toilettet. Så er spørgsmålet bare, om det praktiske element vinder over æstetikken, men der er i hvert fald noget frihed over at lade det hele hænge.
En ægte skotte bruger vel heller ikke underhylere under kilten. Selvom han måske burde.