Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Jagten på det perfekte ur til at pryde armen er en svær disciplin, for der er dæleme mange om buddet.
Men hvis du er på udkig efter et solidt dykkerur med god stil, er det nye Swiss Military Hanowa Flagship X en blæret mulighed, for det oser bare af kvalitet til skillingerne, så du har en stærk wingman i mange år.
Her i artiklen kigger vi nærmere på dykkeruret, der findes som både med og uden kronograf.
Officiel licens fra den schweiziske forbundsstat
Da Swiss Military Hanowa blev grundlagt i 1963 var missionen at producere klassiske sportsure med høj kvalitet og et lavt prisskilt, så de ikke kostede så meget, at menigmand ikke havde råd til et af urene. De ville nemlig forsyne alle med gode sportsure til præstation og en aktiv livsstil, mens det hele alligevel skulle være elegant nok til at blive brugt til fine arrangementer.
Og det er de lykkedes med, mens det også er blevet til en særlig anerkendelse fra den schweiziske forbundsstat i form af en officiel licens til at bære det ikoniske kors som logo. Det er et kæmpe kvalitetsstempel.
Det nye Swiss Military Hanowa Flagship X fører så arven videre.
Der er tale om et klassisk dykkerur med en 42 millimeter urkasse af rustfrit stål med beskyttende safirglas, og det er vandtæt ned til 100 meter. Her kan du så få det med flere forskellige farvekombinationer, der alle er udstyret med stållænker og det skarpe design, mens der desuden er frit valg mellem en three-hander eller en kronograf.
Begge modeller ser knivskarpe ud.
SE MERE HOS SWISS MILITARY HANOWA
Pansret og elegant
Fundamentet for Swiss Military Hanowa Flagship X er altså et solidt design af kvalitetsmaterialer, der er skruet godt sammen, så det kan holde til selv den vildeste aktive livsstil.
Det er ret fedt, for så skal du ikke rende og pussenusse om uret. Det skal nok klare tæskene. Og det ser du klart i det gennemgående design, der er både maskulint og elegant på samme tid, mens det schweiziske quartz urværk fra Ronda holder det hele kørende.
Det betyder faktisk, at du får et ur, der gør det godt til eventyr ude i den store verden, mens det også klarer en tur på de bonede gulve i følgeskab med et skarpt jakkesæt.
Nu er spørgsmålet bare, om du skal springe på kronografen eller en three-hander. Nå ja, og så er der jo også hele farvepaletten at tage stilling til.
SE MERE HOS SWISS MILITARY HANOWA
Se andre seje sager om: Armbåndsure, Swiss Military