Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Der var engang hvor et TV bare var et TV. En kasse, der kunne fodre dig med billeder og lyd. Sådan er det ikke mere, og her er Samsung en af de helt store innovative kræfter i udviklingen, hvilket de beviser med deres nye The Premiere og The Sero.

De giver nemlig en helt ny måde at se TV, hvor du for eksempel kan stille en diskret projektor helt tæt på væggen og få 130 fede tommer, eller du kan få en fladskærm, der roterer 90 grader og dermed udvider mulighederne for lækker underholdning.

Her i artiklen kigger vi nærmere på de nye produkter, der forandre dit syn på, hvad du troede et TV kunne.

Samsungs nye TV er mere end bare et TV

Flere tommer på mindre plads

Du behøver slet ikke en kæmpe fladskærm for at få en fed hjemmebiograf, for Samsungs The Premiere projektor leverer hele 130 tommer uden at optage unødvendig plads.

Det helt specielle er teknologien Ultra-short throw, der i praksis betyder, at du kan placere projektoren helt tæt til væggen og stadig få et kæmpe billede. Ja, det er lidt federe end at hænge kassen i loftet eller på væggen, for det her ser bare skarpere ud.

Så er det ekstra fedt, at The Premiere takket være Triple Laser leverer et fantastisk billede i 4K, og det er faktisk verdens første HDR10+ certificerede projektor, der bare giver garanti for masser af lysstyrke og præcise farver. Smid så lige projektorens Filmmaker Mode oveni hatten, der viser filmene, som instruktøren havde forestillet sig, og så er hjemmebiffen pludselig en stor biografsal.

Og bare rolig, The Premiere er selvfølgelig også leveringsdygtig i ganske almindelige TV-kanaler og alle de streamingtjenester du abonnerer på, for den fungerer præcis som et ganske almindeligt Smart TV med Samsungs Tizen-operativsystem og alt hvad der hører med af smarte løsninger.

Jeps, det er en ret genial måde at se TV, og du er desuden ikke begrænset til TV-stuen, for den snedige teknologi giver flere muligheder, når du kan placere Projektoren stort set hvor som helst så længe der er en hvid væg at projicere et billede på.

SE MERE OM SAMSUNG THE PREMIERE HER

I videoen herover får du overblikket over funktionerne i Samsung The Premiere.

Samsungs nye TV er mere end bare et TV

Transformers-TV'et tilpasser sig til dig

Det er fedt, når der bliver tænkt ud af boksen, og Samsung har virkelig haft gang i en kreativ omgang brainstorming med deres The Sero TV.

Det er nemlig tilpasset den mobile udvikling, hvor meget af vores underholdning bliver fordøjet på mobilen, og så er der jo alligevel ingen grund til at blive spist af med den lille skærm. Her kan The Sero simpelthen vende skærmen 90 grader, så du selv vælger mellem horisontal eller vertikal tilstand.

Så er der selve designet, som virkelig får det til at skille sig ud fra mængden, og det ser temmeligt blæret ud, når skærmen lige drejer 90 grader. Og med et indbygget lydsystem med 4.1 kanals højtalere på 60 Watt og Dolby Digital Plus, bliver The Sero pludselig til et ret habilt multianlæg, der fodrer dig med god musik.

Så nytter det selvfølgelig ikke noget med innovative gimmicks, hvis der ikke er styr på det fundamentale. Her spiller fundamentet også maks, for du får Samsungs QLED-kvalitet i 4K-opløsning, der viser fremragende billeder. Og det er både dag og nat, for teknologien Adaptive Picture regulerer selv lysstyrken afhængigt af lyset i rummet.

Når du lægger det hele sammen, får du et virkelig nytænkende TV, der går fra at være en kasse med lyd og billeder til at være en fleksibel del af din hverdag.

Det er mere end et TV.

SE MERE OM SAMSUNG THE SERO HER