Rolls-Royce laver biler. Det er klart. Men de laver også meget mere end selve bilerne, for der skal jo være lidt luksus, når du ruller i en Rolls, og nu har de netop præsenteret et vidunder til whisky og cigarer.

De kalder kassen for Cellarette, og der er tale om en selvstændig enhed, som passer fint i bilen, men også fungerer ret godt inde i slyngelstuen.

Du kan selvfølgelig få den skræddersyet til at passe til netop dine behov, men som udgangspunkt er den beklædt med læder og forsynet med en automatisk åbning ved et tryk på en knap. Så åbner det hele sig op og afslører det lækre indhold.

En humidor til dine cigarer, askebæger, lowball glas, holder til din fineste whisky-flaske og både en lighter og cigarklipper fra S.T. Dupont.

Ja, det er luksus, og det koster derefter. Prisen er nemlig 355.000 kroner.

Rolls-Royce Cellarette


Se andre seje sager om: ,