Så er der ny seng til junior. Nu kan du nemlig bestille en Star Wars Imperial Walker seng.
Det er amerikanske Tiny Studios der står bag den nye seng. De har specialiseret sig i at lave kreative og skøre ting, og det har medført mange sjove kreationer. De har blandt andet et piratskib og en kæmpe alligator i porteføljen af produkter.
Den her seng skal nok give måbende blikke, når junior tager venner med hjem på besøg.
Så er der så lige prisen, for sengen koster 55.000 kroner, men hvad gør man ikke for at gøre børnene lykkelige?