Der er absolut intet i vejen med at nyde sit arbejde. Og det her arbejde får du ikke svært ved at nyde.
Hotelkæden Rove Hotels leder nemlig lige nu efter en heldig person, og frynsegoderne er da til at tage og føle på. Du skal bo på deres luksuriøse hotel i Dubai, hvor du i forbindelse med Verdensudstillingen Expo 2020 Dubai skal dække begivenhederne med de tilhørende events, mad, cocktails og meget mere. Du får et komplet kameraudstyr fra Nikon til lejligheden.
Og som en ekstra bonus – du får jo husly og forplejning – er der også 5.000 Dirham om måneden i lommepenge. Det er møntfoden i De Forenede Arabiske Emirater, og det svarer til sådan cirkus 8.500 Danske Kroner.
Det lyder da slet ikke som nogen dum tjans. Så er der så lige perioden. Expo 2020 Dubai varer nemlig helt fra 1. oktober 2021 til 31. marts 2022. Jaja, det starter i 2021, men som med EM i fodbold ,der blev rykket et år på grund af Corona, har de også her valgt at beholde 2020 i titlen.