Den originale Lamborghini Countach er stadig en fræk slæde, og jeg kan tydeligt huske da jeg så den første gang: I filmen “Ud at køre med de skøre” med Burt Reynolds, hvor den var det foretrukne våben for to lækre damer i Spandex-dragter.
Lamboen gjorde det virkelig godt. Det gjorde damerne i øvrigt også.
Nu er Lamborghini så klar med en helt ny version af den kølige Countach i anledning af dens 50 års fødselsdag. Ja, Lamborghini Countach er fra 1971 , og du kan se mere til den i videoen herunder.
Det er tydeligt at se, at Lamborghini har beholdt de fine former og opgraderet dem med et moderne twist, og det samme gælder selvfølgelig motoren. Her er der nemlig en V12'er, der sammen med en elektrisk motor yder hele 802 hestekræfter.
Hey, hybrid er helt i orden, når der også er en V12-motor.
Se andre seje sager om: Lamborghini