Ja, det måtte jo komme. Og så er det ikke bare fordi du har klemt en masse bacon ind i kæften. Det er simpelthen selve mundbindet, der er forsynet med den herlige duft af sprød gris.
Mundbindet er lavet af fødevarevirksomheden Hornel, der står bag en hel række bacon-brands og andre madvarer, og de mener altså, at bacon er det optimale krydderi til en maske. Vi er jo tilbøjelige til at give dem ret.
Og så til de dårlige nyheder. Hey, vi er jo i det herrens år 2020, der ikke ligefrem vælter sig i gode nyheder. Nå, men mundbindet kommer ikke på markedet. Hornel udlodder det i stedet i en konkurrence, hvor de finder tilfældige vindere. Der kan man vel være så heldig at vinde, men ellers er der sikkert måder at udstyre et almindeligt mundbind med en dunst af bacon.
Hov, er vi lige snublet over en forretningsplan med potentiale.
Se andre seje sager om: Bacon