Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Vidste du, at du kan få en app, der giver dig fuld kontrol og overblik over dit strømforbrug? Appen hedder Barry, og den er virkelig smart. Her i artiklen skærer vi ind til benet af teknologien, der både kan spare dig penge og samtidig giver muligheden for at forbruge mere klimavenlig strøm.
Lad os starte med en video, der forklarer, hvordan appen virker. Du kan også hoppe direkte til Barrys hjemmeside LIGE HER.
Din elmåler er blevet smart
Den danske regering satser benhårdt på, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050, så de har kickstartet den grønne omstilling. Et af tiltagene er, at alle danske husstande skal have en smart elmåler inden udgangen af 2020, og det giver en række geniale muligheder for at få kontrol over dit strømforbrug.
Det er nemlig her Barry-appen kommer ind i billedet. Med appen kan du se dit forbrug time for time, så du er bevidst om, hvis elregningen stikker helt af, og du kan desuden se dit forbrugsmønster og betale løbende, så du ikke pludselig står med en kæmpe regning, fordi du har været et svin med strømmen i en længere periode.
Du kan desuden se prisen på strøm i appen – ja, strøm koster ikke altid det samme – og så kan du for eksempel vælge at sætte opvaskemaskinen eller tørretumbleren til, når prisen er i bund. Det kan du så aflæse direkte på bundlinjen, og det betyder jo ikke, at du skal bruge dine husholdningsapparater mindre – du kan bare bruge dem smartere.
Det er altså sund fornuft for pengepungen, og det smarte overblik er også godt for miljøet.
Barry hjælper dig med at blive mere grøn
Jeg skiftede selv til en grønnere elleverandør med stort fokus på vedvarende energi for flere år siden. Jeg tænkte, at jeg da lige så godt kunne benytte mig af strøm fra vedvarende energi, for det gør ingen forskel for min ovn eller elkedel, men det hjælper til gengæld miljøet. I realiteten havde jeg jo bare ingen mulighed for at tjekke, hvilken slags el der kom ud af stikkontakten.
Det har jeg med Barry.
Her kan jeg se fordelingen af mit forbrug direkte i appen, og jeg kan endda se prisen og hvor meget af strømmen der kommer fra grøn energi, mens jeg også kan se hvor meget CO2 der udledes per kWh i forbindelse med energiforsyningen.
Disse parametre skifter time for time, og Barry-appen kan give en prognose for udviklingen. Hvis det blæser meget, kommer der jo mere energi fra vindmøller, og så kan jeg tilpasse mit forbrug derefter.
Det synes jeg altså er virkelig smart. Selvfølgelig skal jeg da kunne styre mit elforbrug, så jeg i det mindste kan få de bedste priser og gøre noget godt for miljøet.
Så er jeg godt klar over, at det kræver lidt engagement fra min side, men det er da også på tide, at vi alle tager ansvar for vores forbrug. Det gælder egentlig alle de produkter, som vi går og køber. Også strøm.
Lige nu får du endda 2 måneders gratis abonnement, hvis du skifter til Barry. Det er da win-win.