Der er mange vilde racing-simulatorer derude, og nu kaster Aston Martin sig ind i kampen om den virtuelle asfalt med deres nye pimpede maskine.

Det officielle navn er AMR-C01-R, og den er lavet i samarbejde med Curv Racing Simulators, der har stor erfaring i realistiske setups. Selve simulatoren består af en kulfiber-monocoque med racing-sæde, pedaler, rat og en stor skærm, og det hele er selvfølgelig håndsamlet og virkelig eksklusivt.

Aston Martin laver derfor kun 50 eksemplarer, som kommer til at pryde de velhavendes mandehuler.

Men det er dæleme et lækkert stykke udstyr med et design inspireret af Aston Martin Valkyrie og det hele leveres fuldt samlet, så du bare skal sætte dig godt til rette og give den maks gas. Og betale for dyret, selvfølgelig.

Aston Martins nye racing-simulator er mega lækker


Se andre seje sager om: , ,