Den største begrænsning for dybe dyk på åbent vand ligger i menneskekroppen. Det er altså en skrøbelig biologisk masse, vi render rundt med. Men det løser Nuytco Research Exosuit, fordi dykkerdragten sørger for at holde et internt tryk på 1 atmosfære, der svarer til trykket på overfladen, mens du udforsker havenes hemmeligheder helt ned til en maksimal dybde på 305 meter. Hvis du skulle så langt ned uden dragt, ville du både være i nærheden af en verdensrekord og samtidig kræve 12 timers opstigning for at trykudligne. Med den her dragt klarer du turen uden ventetid, og den stærke legering af aluminium beskytter dig mod trykket, mens der desuden er 8 thrustere til at navigere sikkert rundt i farvandet. Det er et liret legetøj til vilde vandhunde.