Hey, hvis du har røven fuld af guld, gælder det om at vise det frem. Og når det kommer til mobiltelefoner, er det russiske firma Caviar mestre i dekadent elektronik. Det har de tidligere vist med fuldstændigt absurde ombygninger af Apples iPhones, og nu er de klar med en ny en af slagsen.
Den nye Caviar Cyberphone er, som navnet da også antyder pænt kraftigt, inspireret af Tesla Cybertruck, og det betyder skarpe kanter. Fundamentet er en iPhone 11, der har fået titanium-paneler, og her er det så ekstra smart, at der er beskyttelse til skærmen, som desuden virker som en indbygget stander.
Prisskiltet taler vi ikke om, men du kan se mere i videoen herunder, hvor Unbox Therapy tager et nærmere kig på mobilen.
Se andre seje sager om: Apple, iPhone, iPhone covers