Tænk hvis du kunne tilbringe mere tid under havets overflade uden at medbringe kæmpe ilttanke. Det kan du med en EXOlung, og i videoen herunder får du et smugkig på, hvordan systemet virker.
Den snedige snorkel fungerer ved, at “gællen” på maven bliver fyldt med luft, når du bevæger benene, og det øger dykkertiden betragteligt. Så skal du selvfølgelig lige være opmærksom på, at det der med at dykke kræver, at du har styr på, hvordan det fungerer, for det er ikke helt ufarligt.
Derfor er en EXOlung nok også til de mere øvede.