Når du trækker tunge læs, gælder det om aldrig at gå ned på muskelkraft. Og det gør den her lastbil i hvert fald ikke.
Den er skabt af amerikaneren Mike Harrah, der har brugt en Peterbilt 359 Ultra Custom TT Crew Cab fra 1984 som fundament, hvorefter han er gået fuldstændig amok. Lastbilen har fået navnet Thor, og den er blevet forlænget med 2,3 meter, så totalen er oppe på 13,4 meter, og så er der motorkraften.
Thor er nemlig velsignet med to styks V12-dieselmotorer, der er blevet sammensmeltet til én enhed med sammenlagt 3.974 hestekræfter. Så får den selvfølgelig også hjælp af hele 12 kompressorer for at komme helt derop.
Så tænker du sikker, at hvad skal man dog bruge sådan et bæst til? Det kan du have ret i, men ikke desto mindre er den blevet solgt på biludstillingen Worldwide Auctioneers i Riyadh i Saudi Arabien til svimlende 13,2 millioner dollars, hvilket svarer til sådan cirkus 89 millioner danske kroner. Imponerende.
I videoen herunder får du et nærmere kig på Thor.
Se andre seje sager om: Lastbiler