Ny bil eller nyt TV? Det er måske ikke lige den beslutning du mest går op tumler med, for der plejer alligevel at være markant forskel på de to investeringer. Ikke med det nye Sony ZG9 8K TV. Du kan nemlig vælge mellem to forskellige størrelse, hvor den “billigste” på 85 tommer koster sølle 135.000 kroner og den store på 98 tommer kræver 650.000 af dine surt tjente skillinger. Til gengæld er der tale om det ypperste indenfor fladskærme med 8K-opløsning, HDMI 2.1 og Backlight Master Drive, hvor LED-baglyset bag LCD-panelet styres i segmenter, så lysstyrken kan hæves, mens sortniveauet kan forbedres. Så er der også lige fire indbyggede subwoofere med understøttelse af Dolby Atmos-lyd til at give en komplet hjemmebiograf-oplevelse.
Så kan man diskutere, om ikke prisforskellen på 85 og 98 tommer er lige voldsom nok, men det er i hvert fald lækre TV.