Elektriske cykler er ikke kun kedelige asfalt-fræsere, for der findes også vilde tohjulede til bakkerne, og Haibike Xduro Nduro Pro banker noget kradsbørstigt udstyr i dit arsenal til at gå amok på trampeturen. Det koster selvfølgelig også pænt mange knaster, men YOLO gælder vist i det her tilfælde. Mountainbiken leverer et ekstra skud energi takket være et Bosch Drive System med 400 Wh, der giver en gratis fart på lidt over 30 km/t med en rækkevidde på 50 kilometer, der burde være nok til en god portion sjov, før du skal finde en stikkontakt. Det er ret sprødt, og resten af komponenterne inkluderer en forgaffel og fuld affjedring fra Fox, kulfiberstyr fra Thomson og et egenudviklet aluminiumsstel til at binde det hele sammen. Lækkert.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere