Tilbage i 2014 rendte Apple ind i gevaldige øretæver i forbindelse med den såkaldte Bendgate, hvor deres iPhone 6 Plus simpelthen knækkede, når man lagde lidt pres på mobilen. Det er de selvfølgelig kommet sig godt over siden. Nu lurer der til gengæld en lignende sag lige om hjørnet, for her i videoen kan du se med, når JerryRigEverything stresstester Apple iPad Pro, og den er virkelig nem at krølle sammen. Altså sådan overraskende skrøbelig. Det er ret vildt, for det er jo ikke ligefrem billig elektronik. Så er spørgsmålet bare, hvor stor en skandale det udløser denne gang, men Apple griner nok bare hele vejen ned i banken.
Se andre seje sager om: Apple, Apple iPad Pro, Bendgate, JerryRigEverything