De laver i forvejen noget af det fedeste legetøj til vandsjov, og nu kaster de også snøren i vandet, for den nye Sea-Doo FISH PRO er en vandscooter skræddersyet til lystfiskere. Ja tak.
Det betyder, at du får en Rotax-motor på 1.500 kubik og alt det sædvanlige gejl fra Sea-Doo, mens der desuden er en fastmonteret køleboks, stageholdere, Garmin-navigation og en speciel Fish Finder enhed til at overvåge fiskene på en 6 tommer skærm. Og der er selvfølgelig en indstilling til at lade den cruise stille og roligt i trolling-mode. Det er faktisk et fantastisk redskab til en fed fisketur, og når først fangsten er i hus, kan du give den maks gas for lidt ekstra sjov.