Så det er simpelthen en vasketøjskurv? Ja, det bliver sgu ikke meget mere kedeligt, men vi har jo allesammen brug for et sted at smide vores beskidte tøj, og så pifter Washing Machine Laundry Basket sagerne lidt op. Du kan få den i farverne sort, hvid og grå, hvor sort helt klart er den sejeste, og kurven er foldet ud ved hjælp af fiberglas-stænger, så den er pænt nem at klappe sammen, hvis du ikke lige har noget til vask. Som en serviceoplysning til kæresten, kan du lige vise hende, at vasketøjskurven er topbetjent.