Det er 21 år siden Jeff Bridges indtog rollen som den ultimative stener/livsnyder, og nu gør han det igen, for The Dude er tilbage i en ny Super Bowl reklame, som du ser i videoen herunder. Sarah Jessica Parker, Carrie fra Sex And The City er også med. De reklamerer i øvrigt for øllen Stella Artois, og det viser jo bare, at alle mennesker kan forandre sig, for The Dude plejer jo at drikke White Russians. Det hele puster desuden mere til rygte-ilden, for der har længe været snak om, at Jeff Bridges ville dukke op i en efterfølger til The Big Lebowski, og det her kan jo være et skridt på vejen til at få filmen lavet. Vi krydser fingre.
Se andre seje sager om: Carrie Bradshaw, Sarah Jessica Parker, Stella Artois, Super Bowl, The Big Lebowski, The Dude