Det er jo lige spørgsmålet. Vi er vant til at måle en bils performance i hestekræfter, men hvordan forholder det sig så lige, når man kigger på selve hesten?
Det dykker videoen herunder dybere ned i, og der er virkelig tale om et kompliceret eksperiment, som i sidste ende afslører hestens performance. Ja, du får svaret i videoen, men vi kan da lige snyde lidt og springe direkte til resultatet.
De kommer nemlig frem til, at hesten har 5,7 hestekræfter. Så er det klart, at det svinger fra hest til hest, men det er i hvert fald et stykke over en enkelt.
Og nu vi er i gang med hestekræfter, kan du se forskellen på hestekræfter og moment forklaret i én præcis video og få forklaringen på, hvorfor en motor mister hestekræfter med tiden.
Jaja, vi lærer noget nyt hver dag.