Robert Pattinson og Tom Holland er med på rollelisten i den nye Netflix-film “The Devil All The Time”, og nu er den første trailer netop ankommet. Den ser du i videoen herunder.
Vi befinder os i den amerikanske delstat Ohio i landsbyen Knockemstiff – det hedder den altså – hvor Tom Holland roder sig ud i problemer med byens prædikant, spillet af Robert Pattinson, fordi der åbenbart ikke er noget guddommeligt over hverken korruption eller retfærdighed. Handlingen strækker sig fra 2. Verdenskrig til Vietnamkrigen, og filmen er baseret på den prisvindende bog af Donald Ray Pollock.
“The Devil All The Time” har premiere d. 16. september på Netflix.
Se andre seje sager om: Netflix, TV-serier og film