Selvom vi her hos Mandesager jo lever af at vise jer en masse seje sager, så gælder det også om at være ordentlig.

Jeg vil hellere eje få ting af høj kvalitet end mange ting af dårlig kvalitet, og jeg er fuldt bevidst om, at jeg har et ansvar, når jeg peger forbrugere i retning af et produkt. Det tager jeg meget alvorligt.

Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at være åben omkring processerne, så jeg vil da lige tippe om den her nye dokumentar, som får premiere på Netflix 20. november. Du kan se traileren herunder.

Den hedder “Buy Now! The Shopping Conspiracy” eller Køb Nu: Sådan Narres Vi Til Forbrug på dansk, og her kommer vi med bag facaden på vores moderne forbrugskultur. Her fokuseres der på virksomhedernes ansvar og deres tvivlsomme metoder til at få os forbrugere til at købe mere.

Og de store brands derude er ikke bare dygtige til at skabe mere forbrug, de har efterhånden så mange værktøjer og viden om os, at de direkte er med til at diktere samfundet.

Det er lige så skræmmende, som det er fascinerende. Under alle omstændigheder er det i hvert fald vigtigt at vide, hvordan verden hænger sammen.


Se andre seje sager om: ,