Nicolas Cage er en af verdens bedste skuespillere, og sådan er det bare.

Nu viser han igen sit mangfoldige talent ved at kaste sig ud i skurken over dem alle Dracula – i filmen “Renfield”, som du ser den spritnye trailer for i videoen herunder.

Okay, helt ærligt, så er Nicolas Cage faktisk ikke hovedpersonen i filmen, for det er jo, som titlen også indikerer, hans håndlanger Renfield, som bliver spillet af Nicholas Hoult. Men alle ved jo, at Cage er stjernen.

Nå, men der er i hvert fald tale om en meget morbid komedie med et glimt i øjet, for selvom der jo ikke er meget sjov over at slå mennesker ihjel og suge deres blod, så er der alligevel en kobling til de problemer, vi alle render rundt med i parforholdene. Også når man er vampyr.

“Renfield” har biografpremiere 14. april, og LIGE HER kan du se, hvad vi ellers skriver om nye TV-serier og film. Eller, hvis du som os er kæmpe fan af Nicolas Cage, så får du alle nyhederne om ham LIGE HER.


Se andre seje sager om: ,