Christopher Nolan er en af de største instruktører lige nu – og det har han faktisk været de sidste 20 år.

Nu er han så klar med endnu en storfilm, og der er premiere d. 21. juli 2023.

I “Oppenheimer” følger vi atombombens fader Julius Robert Oppenheimer – spillet af Cillian Murphy – i jagten på at udvikle masseødelæggelsesvåbnet, og det hele er selvfølgelig tilsat et Nolan-touch.

Udover Cillian Murphy, er rollelisten selvfølgelig bombastisk, så du får prominente navne som Matt Damon, Emily Blunt, Robert Downey Jr, Josh Hartnett, Kenneth Branagh, Gary Oldman, Rami Malek, Jason Clarke, Casey Affleck og Florence Pugh.

Ja, der er ikke sparet på noget.

Nå, men det bliver spændende at se, om den kan leve op til hypen. Christopher Nolan plejer jo at levere varen, og herunder ser du den spritnye trailer.


Se andre seje sager om: