Tom Holland har fået sit store gennembrud som Spider Man, og den rolle bruger han nu til at slynge karrieren videre i den nye film “Cherry”. Men der er stadig noget Marvel-magi inde over, for instruktørerne af filmen er brødrene Anthony og Joseph Russo, som også står bag “Captain America: The Winter Soldier”, “Captain America: Civil War”, “Avengers: Infinity War” og “Avengers: Endgame”.
Nå, men i “Cherry” spiller Tom Holland altså en soldat med PTSD, som muligvis ikke er specielt god til at træffe de rigtige valg i livet. Han bliver afhængig af stoffer og finansierer så forbruget ved at røve banker. Ja, sådan kan det jo gå.
Du kan se den første officielle trailer i fuld længde i videoen herunder, og der er premiere på Apple TV+ d. 12. marts.
Se andre seje sager om: TV-serier og film