Der bliver virkelig skudt med skarpt fra Netflix for at sikre sig sejren i streaming-krigen. Nu er de klar med deres dyreste produktion til dato med den nye film “The Gray Man”, som har kostet hele 200 millioner dollars – 1,4 miliarder danske kroner – og du kan se den første trailer i videoen herunder.
Rollelisten er da også ret vild, for der er blevet plads til folk som Ryan Gosling, Chris Evans, Ana de Armas og Billy Bob Thornton i budgettet, men Russo-brødrene indtager instruktørstolene. Dem kender du sikkert fra de fire Marvel-film, som de har instrueret med “Avengers: Infinity War” og “Avengers: Endgame”.
Der er premiere 22. juli, og således beskriver Netflix selv handlingen:
“The Gray Man er CIA-agenten Court Gentry (Ryan Gosling) alias Sierra Six. Gentry er tidligere lejemorder, rekrutteret i et statsfængsel af sin overordnede, Donald Fitzroy (Billy Bob Thornton). Men nu er rollerne byttet om, og Six er målet, som bliver jagtet verden rundt af Lloyd Hansen (Chris Evans), en tidligere samarbejdspartner i CIA, som vil gøre alt for at dræbe ham. Six har agent Dani Miranda (Ana de Armas) på sin side, og det får han brug for.”
Se andre seje sager om: Netflix, TV-serier og film