Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Med film som “”Lock, Stock and Two Smoking Barrels”, “Snatch”, “Revolver”, “RocknRolla” og “Sherlock Holmes” på CV'et, har Guy Ritchie for længst hamret sit navn fast i filmbranchen. Hans stil er så markant, at du slet ikke er i tvivl om, at du er blevet rykket rundt af en Guy Ritchie film. Og det er mega fedt.

Nu er han så klar med endnu et mesterværk i form af den nye film “The Gentlemen”, som får biografpremiere herhjemme d. 27. februar. Hvis du er vild med Guy Ritchies tidligere film, ryger den her direkte på must-see-listen, for den fortsætter den hårde Cockney-stil med lynhurtige dialoger, vild action, de største filmstjerner og en gennemført stil, der bare oser af høj klasse.

Men start da lige med at tage et kig på traileren herunder, og så fortsætter artiklen under videoen.

De største stjerner giver den maks gas

Hvis en stærk rolleliste fortæller noget om en films kvalitet, så er vi da helt oppe at ringe på den store klinge med “The Gentlemen”.

Lyt bare til det her lineup:

Matthew McConaughey, Charlie Hunnam, Colin Farrell, Henry Golding, Hugh Grant og Jeremy Strong.

Ja tak, det er da mandfolk, der kan krydre en fed historie med stærkt skuespil.

Og nu vi er ved historien. “The Gentlemen” handler om narkokongen Mickey Pearson (spillet af Matthew McConaughey), som påtænker at sælge sit marihuanaimperium. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage forretningen, og nu starter hele balladen så med bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.

Ja, det er klassisk Guy Ritchie, og det virker.

Der er virkelig fart over feltet i “The Gentlemen” med actionscener, som får dig helt op i det røde felt, mens dialogen er som taget ud ad “Snatch”, for den er vittig og ondskabsfuld på samme tid, hvilket faktisk er en hel kunst i sig selv. Så er det bare ekstra krydderi, at filmen er læsset med sej stil, for der er virkelig skruet op for de skarpe suits med veste og strik, der ligner noget fra et modemagasin. Og Colin Farrels rimeligt kreative track suit, selvfølgelig.

I videoen herunder kommer du med bag kameraet på “The Gentlemen”. Og så er der vel bare tilbage at sige: Du skylder virkelig dig selv at smutte i biografen og se “The Gentlemen”. Fed film, kæmpe stjerner, verdensklasse instruktør og bare gennemført sej stil.


Se andre seje sager om: